... that I will try to
keep
Jeg har været sløj siden
lørdag, hvor jeg ellers havde en rigtig god dag sammen med min veninde fra
Mozambique, som jeg ikke har set i virkelig lang tid. Vi faldt heldigvis i hak
og nød det gode vejr og endte til sidst med at tage i biografen - så nu har jeg
allerede været to gange i biografen på under to uger. Desværre viste det sig at
det ikke koster 30 kr, som jeg naivt troede. Priserne er steget til 50 kr!! Så
er de til gengæld på forkant med filmene. Det skulle man ikke tro, vel? Men der
er en tæt forbindelse til USA, så jeg har fx set en film "21 Jump
Street" (stammer fra en gammel serie med Johnny Depp, hvis I genkender
titlen), der vist ikke er kommet til Danmark endnu.. Så det..
Så søndag gik hovedsagligt med at sove. Min farmor havde lavet god mad og min
onkel og fætre kom til mad, i anledningen af hendes fødselsdag i dag, tirsdag,
men min onkel var også lidt sløj, så de tog tidligt hjem. Mandag morgen havde
jeg dog alligevel sat uret til kl. 7, stod op, smurte madpakke, spiste
morgenmad og var på vej ned til bussen, da jeg kom i tanke om pakkesedlen -
pakken fra min mor og far var nemlig kommet, med min kameraoplader i, så jeg
løb tilbage efter den. Og så var bussen selvfølgelig til tiden den morgen, for
første gang. Jeg tonsede efter bussen ned til et større stoppested, Mjóddin,
men nåede ikke med min bus. Sikke en start på dagen.
Jeg fangede en anden
bus, der kører en omvej, men nåede i skole til tiden.
Der var vikar i de første
to engelsk timer med mig, fordi nogle af lærerne er i Rumænien (de har
forklaret mig hvorfor, men jeg forstår det ikke helt), men vikaren underviser
kun i dansk og islandsk, så jeg styrede de to timer med 10. klasse, det var
sjovt :) Bortset fra da jeg skulle dele stile ud og ikke kunne udtale deres
navne og ikke var sikker på om det var piger eller drenge.. Jeg tænkte meget på
da min mor var på en tyrkisk skole for nogle år siden og skulle lære børnenes
navne.
Jeg blev i
klasseværelset og læste i frikvarteret, da jeg allerede var lidt slap og ikke
havde overskud til lærerværelset. Overraskende nok spurgte læreren i næste
time, hvor jeg havde været, hun havde nemlig ledt efter mig på lærerværelset.
Det betød mere end jeg troede på det tidspunkt, at der var nogen, der faktisk
havde opdaget at jeg ikke var der. Men i løbet af timen blev jeg mindre og
mindre engageret, og læreren lagde mærke til at jeg havde det skidt og jeg
besluttede mig for at tage hjem. Jeg var glad for at det var hende jeg havde
timer med, for hun er meget opmærksom og betænksom, og tog sig af at give
besked til de andre lærere.
Mandag aften skulle jeg jo til kor for første gang, så jeg gik i gang med varm
te, masser af vand, strepsiler, søvn og alle de kneb jeg kunne mod ondt i
halsen, feber og migræne. Indtil dirigenten ringede og sagde at hun også var
syg - prøven var udsat til onsdag. Det kunne ikke være bedre, jeg slappede
straks af, og besluttede med Amma og Afi at melde mig syg i skole i dag
tirsdag.
Så i nat sov jeg 11.5
time, og har sovet til middag, fejret Ammas fødselsdag med pandekager, og så
besluttede jeg mig for alligevel at tage til dans, der begyndte i dag. Jeg har
tilmeldt mig to gange om ugen indtil jeg skal hjem d. 23. En ting, der var sjov
da jeg skulle registreres var hvor nemt det var. Laura Jónasdóttir - ingen
problemer, jeg er vant til at skulle stave det. Hun skrev dog Lára, men det er
jo det samme :) (a med á er au)
Så jeg var til 1 time og
et kvarters moderne dans, med en lærer fra Norge (så det var på engelsk -
skønt!), jeg er helt blå på knæene, albuerne og skuldrene, af at glide på
gulvet og lave min "yndlings-øvelse" med at rulle baglæns over
skulderen - jeg tænkte på dig A-S! Jeg var ikke særlig god, niveauet var højt -
en af dem har lige søgt ind på "Icelandic Academy of Arts" på
danselinien, og tempoet højt. Jeg måtte også holde en lille pause fordi jeg
blev helt svimmel - jeg har jo ligget ned og sovet i 3 dage, og min
balancenerve har det altid svært når jeg begynder at danse igen. MEN - jeg havde
det virkelig sjovt, jeg svedte og grinte og slappede af! Der var ingen, der
dømte mig, selvom jeg ikke var helt med på trinene og jeg fik snakket med nogle
jævnaldrende. Ikke at jeg nødvendigvis skal se dem uden for dans, men det var
bare så befriende. Jeg ville ikke have begyndt at tale med dem i Danmark, men
her bliver jeg nødt til det, og det er så sundt for mig. Bare det ikke tager
overhånd og de opfatter mig som en freak, men alle i Island, næsten, taler med
alle. Kulturen er i hvert fald anderledes. Måske fordi det er et mindre
samfund, så flere kender rent faktisk hinanden, på en eller anden måde, eller
fordi de ikke er bange for at tale med fremmede? Jeg nyder i hvert fald godt af
det!
Nu har jeg været i bad
og skal lige have noget mad inden jeg skal i seng.
I morgen er der kun
undervisning fra 10.10-13.30 og så skal jeg til min første korprøve kl. 19.30.
Hun er helt speciel dirigent, som jeg skrev om sidst, jeg glæder mig til at
prøve at blive dirigeret af hende, det bliver skønt at synge, og så at møde nogle
mennesker. Nu skal jeg ikke få for høje forventninger, men det er dejligt at
have noget at se frem til.
Selvfølgelig blev det
længere end jeg havde tænkt mig. That's me, I guess. (Jeg tænker på islandsk,
dansk og engelsk, det er virkelig svært at formulere sig.. det ved jeg ikke om
man kan mærke?)
Til næste gang (næste gang med opladt kamera og så skal jeg nok lave den analyse af islændinge, nu har jeg opholdt mig mest indendøre siden sidst uden observationsmuligheder..)
Jeg tænker på jer alle sammen, men nyder at være omgivet af bjerge, tæt på havet, lære et andet sprog, være ubekymret og have sabbatår! Især når jeg er rask og solen skinner. I morgen bliver det regnvejr, men det gør ikke noget, jeg er glad i hele kroppen efter dans.
Og så har jeg været kærester tre år med min kæreste efter kl. 00. Så kan man ikke være ked af det!
Laura
Ingen kommentarer:
Send en kommentar