Et sus fra Danmark

Så er der gået en uge. Jeg har simpelthen oplevet så meget!

Jeg var som altid til kor mandag, men det var svært denne gang, fordi vi skulle synge nogle sange jeg aldrig havde sunget før - i blandet opstilling, så jeg ikke havde nogen at støtte mig til, og uden noder. Vi har koncert næste torsdag, og følelsen af hverken at kunne melodien, teksten eller forstå hvad man synger, er ikke rar. Derfor har jeg øvet og øvet foran flygelet og selvom det føltes skørt, har jeg siddet og reciteret teksterne om og om igen. Fordelene ved at synge sangene udenad er mange - man kan fokusere mere på nuancerne, har mere tid til at lytte til hinanden og så er der bedre kontakt til dirigenten, derfor er jeg helt for det. Men der er så mange vers! Jeg glæder mig til at se hvor meget af det jeg kan i morgen til prøven. 

En dag præget af bevægelse

Tirsdag tog jeg bussen efter skole hjem til en pige, der går på samme gymnasium som koret er. Lørdag aften blev jeg nemlig inviteret med på cykeltur, selvom vi kun havde kendt hinanden siden kl. 18 samme aften - så jeg føler mig virkelig velkommen og de er så sjove at være sammen med. Vi var tre piger med mountain bikes og cykelhjelme (jeg lånte mig til det) og efter et kort stop for provianter, cyklede vi derudaf. Jeg må indrømme at en måned uden cykling havde gjort sit indtryk, og kombinationen af det islandske landskab, en cykel jeg ikke helt havde kontrol over, og lidt for lidt frokost, gjorde en to timers cykeltur ret hård. Men hyggelig uden tvivl. Det var en helt anden oplevelse at cykle rundt i landskabet, end at køre i bil, vi cyklede helt nede ved en elv og rundt om en sø. Der er mange cykelstier i naturområderne, det er kun inde i byen det er begrænset med "transportstier". Jeg havde så i min naivitet tænkt at jeg sagtens kunne klare en lille cykeltur og så tage til dans bagefter, så vi tonsede hjem for at jeg kunne nå bussen ind til byen - tak piger for at jeg nåede det! Jeg mødte derfor til dans, allerede svedende og kokrød i ansigtet! Men det var igen en god time, selvom mine lår ikke var lige glade for alle øvelser, og jeg har da også fået blå knæ og ryg igen. Min tyske veninde og jeg fortsatte vores samtale hvor vi slap sidste uge på The Laundromat Café, hvor jeg også endelig fik stillet min sult. 

Min tålmodighed sat på prøve 

Onsdag underviste jeg for første gang alene, fordi der er mundtlige prøver i dansk i de ældste klasser. Og det var udfordrende. Der var få beskeder, der gik igennem, og nogen klarede opgaverne, men til tider var det som at forsøge at få styr på en zoologisk have. Det gjorde det ikke nemmere, at jeg ikke vidste at de skulle have pause, så det til sidst var som en energibombe, der var ved at springe.. 25 13-"vi er altså næsten 14"-årige drenge og piger i et lokale, med solen skinnende udenfor og ligeså mange viskelædre som hormoner flyvende igennem luften, er ikke en nem kombination. Det synes læreren ved siden af, der forsøgte at afholde en prøve, heller ikke. Ups. Men jeg glæder mig faktisk lidt til næste gang, nu hvor jeg har tænkt over hvad jeg kan gøre anderledes. 

Jeg får lejlighed til at vise mit andet fædreland frem

Min kæreste landede sent, og endnu senere end planlagt, onsdag aften, og vi var faktisk ikke i Reykjavik før det var blevet torsdag (meget tidlig morgen..). Det tager en time at køre ud til lufthavnen, men jeg kedede mig ikke for på vejen derud var den flotteste fugl jeg længe har set. Det er der vist en anden, der har syntes - se her:

http://www.visir.is/risafugl-a-flugi-yfir-reykjanesbae/article/2012120519996?fb_ref=under&fb_source=timeline

Og det var så dejligt at se min kæreste! Jeg blev overrasket over hvor meget det betød at kunne fortælle alt hvad jeg vidste om MIT LAND til nogen og jeg kunne ikke holde munden lukket den næste time, men fortalte på hele turen hjem, fægtede med armene, pegede på bjerge og udspecificerede, så min stakkels kæreste, der var to timer foran tidsmæssigt, blev helt udmattet :)

Men han fik ikke lov til at sove længe, for kl. 9 næste morgen kom min farmors bror, der, efter han gik på pension, uddannede sig til touristguide - hatten af for det. Han havde derfor indvilget i at give os en "sær-tur" rundt det, der kaldes Den Gyldne Ring:

1. Thingvellir, det sted Altinget blev holdt tilbage til dengang det var goder (høvdinge), der styrede Island. Vejret var med os og man kunne mærke det historiske sus ved at stå der hvor så mange beslutninger er blevet truffet, mennesker er mødtes og nogle blevet straffet.

2. Gullfoss, ikke det største vandfald, men et meget vandrigt vandfald, der får et gyldent skær, når solen skinner på det. Jeg har aldrig set det så flot som denne gang, og der var næsten ingen turister, da det var torsdag. Her holdt vi hvil og min farmor, der også var med, gav traditionel islandsk kødsuppe. Det varmer i hele kroppen, det mætter og så er kombinationen af mørt kød og godt kogte grøntsager uvurderlig når det blæser og er islandsk "forårsvejr". 

3. Sidste stop: Geysir, der, fordi vand under tryk har et lavere kogepunkt, sender kogende vand 30 meter op i luften hver 5-7 minut, til stor forbløffelse for min kæreste. 

Jeg havde desværre glemt mit kamera, men min farmors bror tog et billede af os ved vandfaldet, som jeg vil prøve at få fat på.

Hver gang vi troede at vi var ved at vende næsen hjemad, bød turen på noget nyt - vi var inde på en geotermisk energistation, så endnu et vandfald og det sted hvor man hvert efterår samler fårene ind og fester og synger.

Så nåede vi lige i en af de mange varme, udendørs svømmehaller, inden mørket faldt over Reykjavík - det sker heldigvis ikke før 00 i øjeblikket. Det virker skørt med svømmehaller udenfor i et så koldt land, men pga. jordvarmen her, er vandet og især varmt vand utrolig billigt. Det gør islændinge til et af de mest vandforbrugende folk pr indbygger. Min kæreste bemærkede også hvor skødesløse de fleste derfor er i forhold til at bruge vand - man lader vandet løbe når man vasker op, går i lange bade og der er drikkevandsposter hvor vandet løber hele tiden. Måske ville det ikke gøre noget hvis man satte priserne lidt op på vandet? Men der er kun 320.000 mennesker, og vand er en næsten uendelig ressource her, så det kommer ikke til at ske før der ikke er mere rent drikkevand i Europa og EU bliver nødt til at lave en ledning til Island.. 

Fredag havde vi brug for en mere rolig dag, så vi tog på National Museet og så en udstilling om det første folk, der kom til Island, gik i biografen, drak god kaffe og spiste Ammas fantastiske mad, langt væk fra regnen, der lå over Reykjavík.

Sprogforvirring

Lørdag var vi inviteret til brunch hos min onkel og tante og det var dejligt at de nåede at møde min kæreste. Samtalen blev på en blanding af dansk, svensk, islandsk og et par engelske ord, hvor jeg tog mig selv i at tale islandsk til min kæreste og dansk til min fætter.. 

Min kæreste skulle skrive opgave, så jeg tog ned på Rådhuset, for at deltage i Modersmålsdagen i Reykjavík, hvilket jeg synes var en succes, men hvad en meget klog kvinde jeg kender sagde (og nej hun er ikke tudse-gammel og har vorter - tvært i mod), så er det ikke nok at holde højtider, man skal huske på det hver eneste dag. 

Lørdag aften drak vi champagne, som min kæreste havde købt som gave, og spiste igen lækker spaghetti med muslinger!

Spaghetti med muslinger og Laurent Perrier champagne - festligt!

Min kæreste, Amma og Afi

Vi tog videre til housewarming hos min tyske veninde og selskabet der var så gode til at inddrage os og tale engelsk, så min kæreste også kunne være med. Jeg var dog endnu mere forvirret fordi jeg skulle tale engelsk både med min kæreste og min tyske veninde, som jeg ellers taler islandsk med. Og så talte de to tysk engang i mellem. Egentlig ville vi havde været med videre i byen, men i Island tager de unge ikke i byen før et-halv to, og der var vi godt brugte. Til gengæld fester de så konsekvent til kl. seks om morgenen, til stor utilfredshed for naboerne til barerne, og regeringen er nu gået ind og har reguleret åbningstiderne, så alle barer skal lukke kl. halv fire. Offentlig opdragelse i at gå i byen :)

Luksus ud over det sædvanlige

I dag sov vi længe, min kæreste pakkede, jeg smuttede tre par sko med i hans taske, og så tog vi ud mod lufthavnen. På vejen gjorde vi holdt i Den Blå Lagune, og efter at have krejlet lidt fik vi drikkevarer efter eget valg, håndklæder, badekåber og en ansigtsmaske med i købet. Det var to virkelig afslappende timer med sauna, damppad, mudder og blåt vand, hvor vi hele tiden var omgivet af den smukkeste natur og høje bjerge. 

Nu er min kæreste landet i Danmark, netop som de fortæller om snestorm og lukkede lufthavne nordpå i Island. I maj måned? Ja, så alle fårene skal ind igen, og der er nok et par trækfugle, der ikke kommer længere. 

Jeg vil nyde min varme dyne og det varme vand, der løber igennem radiatorerne.

Til information, så var min kamerataske ikke lukket og mit kamera røg på gulvet hvilket resulterede i at noget sprang. Det viste sig blot at være det beskyttende glasfilter, der sidder udenpå linsen, men nu må jeg finde en kamera-reperatør til at rense linsen for små glasflis, så selve linsen ikke bliver beskadiget. Øv, men godt at jeg ikke befinder mig ude i ødemarken - der må være en, der kan hjælpe mig i Reykjavík. Byen må stå sin prøve!

Heldigvis var det bare filteret...

10 dage tilbage - for nu

De næste ti dage er action-packed; pige-aften, skole, dans, kor, koncert, i byen og meget mere. Men jeg vil nyde det, for lige om lidt sidder jeg selv på vej hjem til Danmark. Men en ting er sikkert - jeg kommer tilbage hertil - jeg har slet ikke været på Østkysten endnu!