Danseskoene er blevet luftet...

...men er endnu ikke hullede som de tolv prinsessers i Brd. Grimms eventyr, heldigvis for det, for de er helt nye.

Sne uden for mit vindue - i maj..

Mandagens pigeaften var en særegen aften, med 30 søde piger og jeg havde sådan en god aften, selvom jeg knap nok kendte 1/4. Vi legede "Jeg har aldrig" men det var lidt kikset, fordi jeg hele tiden skulle have det oversat, da jeg ikke var bekendt med det ordforråd på islandsk. De havde alle sammen afsluttet deres eksaminer samme dag, så humøret var højt og stemningen god. Det blev dog ikke ved med at være pigeaften, for lige pludselig var der næsten lige så mange drenge, der liige skulle kigge forbi. Halvdelen af min aften gik med at tale "dansk" med 15 forskellige, det var ret sjovt, fordi nogle var bedre end andre men dejligt at de viste så meget interesse for mig i stedet for at lade mig sidde for mig selv. Jeg tog mig selv i at tale med en virkelig mærkelig accent på dansk, fordi jeg skulle tænke over hvordan jeg udtalte det så de kunne forstå det. Samme dag havde jeg og en af dansklærerne nemlig afholdt mundtlige prøver for 10. klasse, for jeg erfarede at de ikke altid forstod hvad jeg sagde, men at hvis dansklæreren sagde det præcis samme (med sin islandske accent) så forstod de det.. Vi æder jo så mange bogstaver at det ikke giver mening i forhold til hvordan det staves.

Søde piger, der synger så smukt!

Jeg fik lov til at overnatte hos min veninde fra koret, men tog alligevel i skole kl. 12 for at afslutte de mundtlige prøver. Jeg havde satset og taget den "sene" bus, hvor jeg lige ville kunne nå det, men for en gangs skyld kørte buschaufføren ikke dødskørsel, så man er ved at vælte når bussen sætter igang og man er på vej ned på sit sæde, eller køre op over kantstenen i rundkørslerne fordi de ikke har tid til at sætte farten ned før sidste øjeblik. Det var altså en forsigtig buschauffør jeg havde med at gøre, der ventede med at sætte igang før den ældre dame havde sat sig ned, og begyndte at bremse 20 meter før stoppestedet i stedet for 5, men det er vist ikke indberegnet i busplanen, så jeg var 20 minutter forsinket. Jeg ringede til skolen fra bussen, men det viste sig at læreren selv havde glemt at hun havde time, og var ikke dukket op mere end 7 min før mig, og klassen var ikke engang råbt op da jeg kom, så jeg nåede det hele - islandsk tid :)

Jeg faldt i søvn i bussen på vej hjem, men havde dog ikke samme chauffør som tidligere, så jeg vågnede da vi kørte op på en kantssten.. men sov videre da jeg trådte ind ad døren hos Amma og Afi. Jeg vågnede 1.5 time senere og opdagede at min lille fætter på 3 var på besøg. Bare siden jeg kom til Island frem til nu, er der en markant forskel på hans sprog - han leger med ordene og er begyndt at bruge udtryk. Han rettede mig forleden da jeg spurgte ham om han var sulten, men glemte at ændre "svöng" (sulten når man taler til/om en pige) til "svángur" ("sulten" når man taler til/om en dreng).. Ups.

Tirsdag aften tog jeg til dans og så kiggede min tyske veninde og jeg forbi en jazzkoncert på KEX hostel, der er en gammel kiksefabrik, nu indrettet til det hyggeligste sted, hvor der er tænkt over alt ned til mindste detalje. Jeg nåede den sidste bus hjem (dog fra et andet stoppested end jeg havde tænkt mig, efter at have tonset gennem et villakvarter bag på hendes cykel - uden gear.. fordi bussen kørte for næsen af mig ved det første stoppested)

Onsdag var sidste rigtige dag i skole, og det var helt vemodigt. Selvfølgelig var det den dag at det kørte i timerne, at jeg fik et godt arbejdsmiljø op at køre med de lidt mere utålmodige drenge, at en af pigerne spurgte om jeg også skulle være med næste år, at en af 10. klasserne fortalte af han troede at jeg skulle overtage for deres lærer, at nogle af de sjove lærere spurgte om jeg ikke ville være med til at spille fodboldkamp fordi de manglede en person for at kunne spille og at jeg fik ideer til hvor man kan tage ud at vandre i Island af en af de unge naturlærere på skolen. Jeg har lovet at kigge forbi næste gang jeg kommer til Island, og jeg har tænkt mig at tage noget (spiseligt?) med på mandag hvor al undervisning slutter kl. 12. Hvad skal jeg tage med - noget typisk dansk måske?

Efter kor gik jeg (JUBII, endelig ingen bus eller bil) hjem til min tyske veninde fordi hun bor lige ved skolen hvor vi øver. Vi fik en lang snak med hendes fostersøster og hendes kæreste, inden vi tog sammen ned til byen for at "DJAMME", som de siger - prøv at sig ordet for dig selv, så forstår du hvad det betyder.

Man skal være 20 for at købe alkohol i Island, selvom man må køre bil som 17 årig - måske for at man får tre år uden alkohol til at øvekøre i.. og man skal være 20 for at komme ind på barer og klubber, men det var ikke et problem, vi blev slet ikke tjekket fordi vi var piger. Kønsdiskrimination på højt plan, men jeg så igennem fingre med det i dette tilfælde. Dobbeltmoralsk? Nej, drengene måtte med glæde komme ind uden at blive tjekket for min skyld ;)

Jeg mødte en masse af dem fra i mandags og nogle fra koret, så på den måde er det dejligt at Reykjavík er så lille, selvom jeg ikke kender dem så godt, så genkender de mig og så falder man hurtigt i snak. Jeg fik virkelig danset meget og har fået vabler af mine nye sko. Jeg fik snakket med en masse mennesker - igen var jeg "den danske pige" (sagt i den islandske version af dansk, hvor det lyder som om man kaster op, no offense) men fik overbevist folk om at jeg kun havde en uge tilbage til at tale islandsk i, og fik samtalen vendt væk fra dansk.
Da solen var stået op gik vi hjem. Den går næsten ikke engang ned her, så da stedet lukkede kl. 04.30 var det blevet morgen, og det var den flotteste by vi gik igennem på vej hjem til min tyske venindes lejlighed. Vi gik op på den høj hvor midtbyens kirke er og kiggede ud over de gamle malede metalhuse, havnen, havet og bagerst bjergene, der alle sammen var badet i et forårslys uden lige. Jeg ville gerne dele oplevelsen med jer, men jeg har ikke nogen billeder, kun gemt på min personlige harddisk taget ved at holde tommel- og pegefingre sammen og kigge igennem dem.

Her er et billede fra en anden aften, hvor jeg ikke kunne sove, og så var det pludselig begyndt at lysne.. ligesom nu. Det ligner næsten en palme og en strand, ikke?

I dag stod vi sent op og heldigvis var vejret stadig godt. Min farmor og farfar fik ni gæster på besøg - venner, der sammen startede skiskolen med min farfar i sin tid. Det var sjovt at høre dem fortælle historier og dejligt at tænke på at de alle sammen kender min far. Jeg bliver hele tiden bekræftet i hvor lille Island - og verden er, for det viste sig at en af gæsterne er kusine til en islænding som jeg opfattede som bonus-amma, da vi var i Mozambique. Jeg har slet ikke taget mig tid til at se vores familievenner heroppe, og jeg rejser om 7 dage.. Så konklusionen er, at jeg må komme igen, og om ikke for længe. Jeg blev også spurgt af dirigenten i "mit" kor (sikke hurtigt det går med ejerfølelsen) om hvornår jeg kommer tilbage, da jeg i aftes sang koncert med en masse smuk musik, i en flot hvid kjole, med nogle virkelig dejlige unge mennesker som jeg føler jeg kender, selvom jeg begyndte for en måned siden. De har taget så godt imod mig, og jeg glæder mig til at byde dem ligeså hjerteligt velkommen i Danmark, når de kommer på besøg, forbi eller selv flytter til Danmark!

Dirigenten siger tak for en veloverstået koncert

Nu er klokken blevet alt for mange, min døgnrytme er for alvor forskruet, men jeg skriver bedst om natten, og jeg kan sove længe i morgen.

Her har jeg det lidt som om jeg lige er blevet konfirmeret...

Jeg skal nok i svømmehallen eller til yoga fordi jeg sang koncert i aftes i stedet for at være til dans. Så vil jeg ordne nogle ærinder nede i byen, købe ind til min middag på søndag for Amma, Afi, min onkel, min tante, mine fætre og min kusine. Og så HÅBER jeg at det lykkes mig at få en billet til en forestilling i morgen "Á Vit", der åbner kunstfestivalen i Reykjavík, hvor min danselærer i moderne dans danser med "Den Islandske Dansetrup" og bandet "Gus Gus" - http://www.id.is/syning/103221
Jeg har prøvet alt, skrive på intranettet på Islands Universitet, ringe til spillestedet, tage ned til spillestedet og krænge min sjæl ud og så prøver min onkel at trække på at han er læge for dansetruppen. KRYDS fingre!

• Lørdag: INGEN PLANER - det kommer nok.
• Søndag: Middag
• Mandag: 10-12 sidste skoletimer og afsked med Hagaskolí, mødes med yndlings-dansklæreren over frokost, (kor?) og fest om aftenen på skolen hvor mit kor er. Der bliver ikke solgt alkohol, tilgengæld kommer folk ikke før kl. halv 12 og er så helt vildt fulde, så jeg håber at jeg bliver inviteret med til en før-fest. 
• Tirsdag: Alt det jeg ikke har nået. Spise aftensmad med Amma og Afi. Dans.
• Onsdag: Hjem til Danmark.. Det bliver dejligt, men jeg kommer til at savne Island så meget! Jeg melder mig til alle flyselskabers nyhedsbreve og satser på et billigt weekendtilbud snart!

- Laura

Et sus fra Danmark

Så er der gået en uge. Jeg har simpelthen oplevet så meget!

Jeg var som altid til kor mandag, men det var svært denne gang, fordi vi skulle synge nogle sange jeg aldrig havde sunget før - i blandet opstilling, så jeg ikke havde nogen at støtte mig til, og uden noder. Vi har koncert næste torsdag, og følelsen af hverken at kunne melodien, teksten eller forstå hvad man synger, er ikke rar. Derfor har jeg øvet og øvet foran flygelet og selvom det føltes skørt, har jeg siddet og reciteret teksterne om og om igen. Fordelene ved at synge sangene udenad er mange - man kan fokusere mere på nuancerne, har mere tid til at lytte til hinanden og så er der bedre kontakt til dirigenten, derfor er jeg helt for det. Men der er så mange vers! Jeg glæder mig til at se hvor meget af det jeg kan i morgen til prøven. 

En dag præget af bevægelse

Tirsdag tog jeg bussen efter skole hjem til en pige, der går på samme gymnasium som koret er. Lørdag aften blev jeg nemlig inviteret med på cykeltur, selvom vi kun havde kendt hinanden siden kl. 18 samme aften - så jeg føler mig virkelig velkommen og de er så sjove at være sammen med. Vi var tre piger med mountain bikes og cykelhjelme (jeg lånte mig til det) og efter et kort stop for provianter, cyklede vi derudaf. Jeg må indrømme at en måned uden cykling havde gjort sit indtryk, og kombinationen af det islandske landskab, en cykel jeg ikke helt havde kontrol over, og lidt for lidt frokost, gjorde en to timers cykeltur ret hård. Men hyggelig uden tvivl. Det var en helt anden oplevelse at cykle rundt i landskabet, end at køre i bil, vi cyklede helt nede ved en elv og rundt om en sø. Der er mange cykelstier i naturområderne, det er kun inde i byen det er begrænset med "transportstier". Jeg havde så i min naivitet tænkt at jeg sagtens kunne klare en lille cykeltur og så tage til dans bagefter, så vi tonsede hjem for at jeg kunne nå bussen ind til byen - tak piger for at jeg nåede det! Jeg mødte derfor til dans, allerede svedende og kokrød i ansigtet! Men det var igen en god time, selvom mine lår ikke var lige glade for alle øvelser, og jeg har da også fået blå knæ og ryg igen. Min tyske veninde og jeg fortsatte vores samtale hvor vi slap sidste uge på The Laundromat Café, hvor jeg også endelig fik stillet min sult. 

Min tålmodighed sat på prøve 

Onsdag underviste jeg for første gang alene, fordi der er mundtlige prøver i dansk i de ældste klasser. Og det var udfordrende. Der var få beskeder, der gik igennem, og nogen klarede opgaverne, men til tider var det som at forsøge at få styr på en zoologisk have. Det gjorde det ikke nemmere, at jeg ikke vidste at de skulle have pause, så det til sidst var som en energibombe, der var ved at springe.. 25 13-"vi er altså næsten 14"-årige drenge og piger i et lokale, med solen skinnende udenfor og ligeså mange viskelædre som hormoner flyvende igennem luften, er ikke en nem kombination. Det synes læreren ved siden af, der forsøgte at afholde en prøve, heller ikke. Ups. Men jeg glæder mig faktisk lidt til næste gang, nu hvor jeg har tænkt over hvad jeg kan gøre anderledes. 

Jeg får lejlighed til at vise mit andet fædreland frem

Min kæreste landede sent, og endnu senere end planlagt, onsdag aften, og vi var faktisk ikke i Reykjavik før det var blevet torsdag (meget tidlig morgen..). Det tager en time at køre ud til lufthavnen, men jeg kedede mig ikke for på vejen derud var den flotteste fugl jeg længe har set. Det er der vist en anden, der har syntes - se her:

http://www.visir.is/risafugl-a-flugi-yfir-reykjanesbae/article/2012120519996?fb_ref=under&fb_source=timeline

Og det var så dejligt at se min kæreste! Jeg blev overrasket over hvor meget det betød at kunne fortælle alt hvad jeg vidste om MIT LAND til nogen og jeg kunne ikke holde munden lukket den næste time, men fortalte på hele turen hjem, fægtede med armene, pegede på bjerge og udspecificerede, så min stakkels kæreste, der var to timer foran tidsmæssigt, blev helt udmattet :)

Men han fik ikke lov til at sove længe, for kl. 9 næste morgen kom min farmors bror, der, efter han gik på pension, uddannede sig til touristguide - hatten af for det. Han havde derfor indvilget i at give os en "sær-tur" rundt det, der kaldes Den Gyldne Ring:

1. Thingvellir, det sted Altinget blev holdt tilbage til dengang det var goder (høvdinge), der styrede Island. Vejret var med os og man kunne mærke det historiske sus ved at stå der hvor så mange beslutninger er blevet truffet, mennesker er mødtes og nogle blevet straffet.

2. Gullfoss, ikke det største vandfald, men et meget vandrigt vandfald, der får et gyldent skær, når solen skinner på det. Jeg har aldrig set det så flot som denne gang, og der var næsten ingen turister, da det var torsdag. Her holdt vi hvil og min farmor, der også var med, gav traditionel islandsk kødsuppe. Det varmer i hele kroppen, det mætter og så er kombinationen af mørt kød og godt kogte grøntsager uvurderlig når det blæser og er islandsk "forårsvejr". 

3. Sidste stop: Geysir, der, fordi vand under tryk har et lavere kogepunkt, sender kogende vand 30 meter op i luften hver 5-7 minut, til stor forbløffelse for min kæreste. 

Jeg havde desværre glemt mit kamera, men min farmors bror tog et billede af os ved vandfaldet, som jeg vil prøve at få fat på.

Hver gang vi troede at vi var ved at vende næsen hjemad, bød turen på noget nyt - vi var inde på en geotermisk energistation, så endnu et vandfald og det sted hvor man hvert efterår samler fårene ind og fester og synger.

Så nåede vi lige i en af de mange varme, udendørs svømmehaller, inden mørket faldt over Reykjavík - det sker heldigvis ikke før 00 i øjeblikket. Det virker skørt med svømmehaller udenfor i et så koldt land, men pga. jordvarmen her, er vandet og især varmt vand utrolig billigt. Det gør islændinge til et af de mest vandforbrugende folk pr indbygger. Min kæreste bemærkede også hvor skødesløse de fleste derfor er i forhold til at bruge vand - man lader vandet løbe når man vasker op, går i lange bade og der er drikkevandsposter hvor vandet løber hele tiden. Måske ville det ikke gøre noget hvis man satte priserne lidt op på vandet? Men der er kun 320.000 mennesker, og vand er en næsten uendelig ressource her, så det kommer ikke til at ske før der ikke er mere rent drikkevand i Europa og EU bliver nødt til at lave en ledning til Island.. 

Fredag havde vi brug for en mere rolig dag, så vi tog på National Museet og så en udstilling om det første folk, der kom til Island, gik i biografen, drak god kaffe og spiste Ammas fantastiske mad, langt væk fra regnen, der lå over Reykjavík.

Sprogforvirring

Lørdag var vi inviteret til brunch hos min onkel og tante og det var dejligt at de nåede at møde min kæreste. Samtalen blev på en blanding af dansk, svensk, islandsk og et par engelske ord, hvor jeg tog mig selv i at tale islandsk til min kæreste og dansk til min fætter.. 

Min kæreste skulle skrive opgave, så jeg tog ned på Rådhuset, for at deltage i Modersmålsdagen i Reykjavík, hvilket jeg synes var en succes, men hvad en meget klog kvinde jeg kender sagde (og nej hun er ikke tudse-gammel og har vorter - tvært i mod), så er det ikke nok at holde højtider, man skal huske på det hver eneste dag. 

Lørdag aften drak vi champagne, som min kæreste havde købt som gave, og spiste igen lækker spaghetti med muslinger!

Spaghetti med muslinger og Laurent Perrier champagne - festligt!

Min kæreste, Amma og Afi

Vi tog videre til housewarming hos min tyske veninde og selskabet der var så gode til at inddrage os og tale engelsk, så min kæreste også kunne være med. Jeg var dog endnu mere forvirret fordi jeg skulle tale engelsk både med min kæreste og min tyske veninde, som jeg ellers taler islandsk med. Og så talte de to tysk engang i mellem. Egentlig ville vi havde været med videre i byen, men i Island tager de unge ikke i byen før et-halv to, og der var vi godt brugte. Til gengæld fester de så konsekvent til kl. seks om morgenen, til stor utilfredshed for naboerne til barerne, og regeringen er nu gået ind og har reguleret åbningstiderne, så alle barer skal lukke kl. halv fire. Offentlig opdragelse i at gå i byen :)

Luksus ud over det sædvanlige

I dag sov vi længe, min kæreste pakkede, jeg smuttede tre par sko med i hans taske, og så tog vi ud mod lufthavnen. På vejen gjorde vi holdt i Den Blå Lagune, og efter at have krejlet lidt fik vi drikkevarer efter eget valg, håndklæder, badekåber og en ansigtsmaske med i købet. Det var to virkelig afslappende timer med sauna, damppad, mudder og blåt vand, hvor vi hele tiden var omgivet af den smukkeste natur og høje bjerge. 

Nu er min kæreste landet i Danmark, netop som de fortæller om snestorm og lukkede lufthavne nordpå i Island. I maj måned? Ja, så alle fårene skal ind igen, og der er nok et par trækfugle, der ikke kommer længere. 

Jeg vil nyde min varme dyne og det varme vand, der løber igennem radiatorerne.

Til information, så var min kamerataske ikke lukket og mit kamera røg på gulvet hvilket resulterede i at noget sprang. Det viste sig blot at være det beskyttende glasfilter, der sidder udenpå linsen, men nu må jeg finde en kamera-reperatør til at rense linsen for små glasflis, så selve linsen ikke bliver beskadiget. Øv, men godt at jeg ikke befinder mig ude i ødemarken - der må være en, der kan hjælpe mig i Reykjavík. Byen må stå sin prøve!

Heldigvis var det bare filteret...

10 dage tilbage - for nu

De næste ti dage er action-packed; pige-aften, skole, dans, kor, koncert, i byen og meget mere. Men jeg vil nyde det, for lige om lidt sidder jeg selv på vej hjem til Danmark. Men en ting er sikkert - jeg kommer tilbage hertil - jeg har slet ikke været på Østkysten endnu!

Jeg har ikke lavet penge, jeg har brugt dem..

Jeg har haft nogle rigtig gode dage i min ekstra lange weekend - jeg arbejder kun mandag, tirsdag og onsdag, så torsdag mødtes jeg med den tyske pige jeg har lært at kende gennem dans. Vi faldt i hak og snakkede så vi var lige ved at komme forsent til dans. Vejret var skønt og på trods af lidt vind sad hele Reykjavik udenfor på fortovscaféer og græsplæner, inklusiv mig selv. Efter endu en rigtig god dansetime tog jeg direkte videre for at møde min farmor i Harpan til en koncert med Sigriður Thorlacius, efterfulgt af den bedste burger jeg nogensinde har fået, på restauranten "Mundharpen", der ligger i koncerthuset.

Fredag stod den på shopping, hvilket er meget ulig mig. Jeg skulle bare ind og købe en kjole, jeg havde udset mig, men da jeg kom hjem havde jeg købt to kjoler, tre par sko, en kimono, en strikket top og en cowboyskjorte... Ups. Noget af det var genbrug, så det var ikke så dyrt og så får jeg TAX-free...

Herresko som Amma gav

De flotteste sko jeg længe har set

Sandaler som jeg glæder mig til at bruge til sommer!

I går kom Afis gymnastikhold, der næste år har 50-års jubilæum, til drinks og snacks inden de alle skulle ud at spise. Heldigvis var det også godt vejr i går, så de 40 mennesker ikke skulle være inde i stuen alle sammen. Efter at have hjulpet til og hilst på alle, mødtes jeg med en af pigerne fra koret, der havde fået mig med til en fødselsdag samme aften. Hjemme hos hende kom også tre andre piger, der alle var virkelig søde og åbne, også selvom jeg laver grammatiske fejl. De var vist bare lettede, fordi de havde frygtet at de skulle tale dansk hele aftenen.

De var meget optagede af forskellen på Danmark og Island, hvilket jeg jo lægger meget mærke til når jeg kommer "udefra". Jeg har en forestilling af mig selv som en antropolog, der træder ind i en kultur og bliver en del af den, samtidig med at jeg har det jeg kommer fra i baghovedet hele tiden. Man må vel godt lege lidt nogen gange? Vi snakkede om sjove ord på islandsk og jeg lærte dem nogle danske udtryk, da to af pigerne skal til København om to uger.

Efter pizza og et godt stykke tid, kom den ene af pigerne og hentede os i sine forældres bil og så tog vi hen til fødselsdagen. Over halvdelen skal til eksamen på mandag, så det var en stille og rolig aften, men det var så hyggeligt og sjovt at få lov til at være med. Hver gang jeg blev introduceret for nogen som "Laura fra Danmark", så frøs deres ansigter mens de prøvede at grave noget dansk frem, indtil jeg fortalte dem at jeg godt kunne forstå islandsk. De er virkelig ikke meget for at tale dansk. Men det er bare bonus for mig - så bliver jeg nødt til at øve mig i islandsk. Da klokken var 01.30 kørte vi hjemad igen, da en del af pigerne slet ikke havde drukket fordi de skulle læse dagen efter. Der er ingen natbusser eller andre former for transport efter kl. 23.30, så pigerne fortalte mig at man enten tager en - meget dyr - taxa, eller får sine veninder, der ikke er i byen samme aften, til at komme og hente. Så kører man tilgengæld også for dem en anden aften. Det synes jeg er ret sejt at der ikke er noget med at forældrene henter. Men, det er nok fordi de alle sammen får kørekort så snart de fylder 17.

I dag får vi se hvad der sker, jeg er lidt træt og jeg har læst min bog færdig, overvejer at tage i svømmehallen, eller i biografen, men jeg har set næsten alle filmene i biografen.. Måske skal jeg mødes med en af pigerne nede i byen og gå på loppemarked, men jeg har ikke rigtig nogen penge til det. Så måske bliver det en stille aften med Amma og Afi - og så kommer jeg ikke udenom at se Borgen med dem kl. 20.15. Det er så afslappende at se en dansk serie, og de er åbenbart helt vilde med de danske serier heroppe. Men de er bagud - det er kun de første 10 afsnit :)

Så står den på skole, kor, mere skole, dans, skole og så kommer min kæreste herop onsdag aften! Jeg glæder mig til at vise ham det hele og have nogen at dele det med. (Og så planlægger jeg at sende en hel masse ting med ham hjem, for jeg skulle sidde på min kuffert for at lukke den, da jeg kom herop..)

Og så er der faktisk kun 1.5 uge tilbage når han tager afsted. Det er lige pludselig virkelig kort tid, når man lige er begyndt at lære nogen at kende. Men jeg er allerede ved at lokke den tyske pige til at besøge Danmark og de islandske piger vil måske gerne læse i København, så det er ikke helt håbløst.

Hav en dejlig dag og gem noget af sommeren til jeg kommer hjem. Jeg vil tage lange bukser på og sætte mig op på altanen og få lidt sol i ansigtet :)

Laura