torsdag den 17. maj 2012

Danseskoene er blevet luftet...

...men er endnu ikke hullede som de tolv prinsessers i Brd. Grimms eventyr, heldigvis for det, for de er helt nye.
Sne uden for mit vindue - i maj..
Mandagens pigeaften var en særegen aften, med 30 søde piger og jeg havde sådan en god aften, selvom jeg knap nok kendte 1/4. Vi legede "Jeg har aldrig" men det var lidt kikset, fordi jeg hele tiden skulle have det oversat, da jeg ikke var bekendt med det ordforråd på islandsk. De havde alle sammen afsluttet deres eksaminer samme dag, så humøret var højt og stemningen god. Det blev dog ikke ved med at være pigeaften, for lige pludselig var der næsten lige så mange drenge, der liige skulle kigge forbi. Halvdelen af min aften gik med at tale "dansk" med 15 forskellige, det var ret sjovt, fordi nogle var bedre end andre men dejligt at de viste så meget interesse for mig i stedet for at lade mig sidde for mig selv. Jeg tog mig selv i at tale med en virkelig mærkelig accent på dansk, fordi jeg skulle tænke over hvordan jeg udtalte det så de kunne forstå det. Samme dag havde jeg og en af dansklærerne nemlig afholdt mundtlige prøver for 10. klasse, for jeg erfarede at de ikke altid forstod hvad jeg sagde, men at hvis dansklæreren sagde det præcis samme (med sin islandske accent) så forstod de det.. Vi æder jo så mange bogstaver at det ikke giver mening i forhold til hvordan det staves.

Søde piger, der synger så smukt!
Jeg fik lov til at overnatte hos min veninde fra koret, men tog alligevel i skole kl. 12 for at afslutte de mundtlige prøver. Jeg havde satset og taget den "sene" bus, hvor jeg lige ville kunne nå det, men for en gangs skyld kørte buschaufføren ikke dødskørsel, så man er ved at vælte når bussen sætter igang og man er på vej ned på sit sæde, eller køre op over kantstenen i rundkørslerne fordi de ikke har tid til at sætte farten ned før sidste øjeblik. Det var altså en forsigtig buschauffør jeg havde med at gøre, der ventede med at sætte igang før den ældre dame havde sat sig ned, og begyndte at bremse 20 meter før stoppestedet i stedet for 5, men det er vist ikke indberegnet i busplanen, så jeg var 20 minutter forsinket. Jeg ringede til skolen fra bussen, men det viste sig at læreren selv havde glemt at hun havde time, og var ikke dukket op mere end 7 min før mig, og klassen var ikke engang råbt op da jeg kom, så jeg nåede det hele - islandsk tid :)

Jeg faldt i søvn i bussen på vej hjem, men havde dog ikke samme chauffør som tidligere, så jeg vågnede da vi kørte op på en kantssten.. men sov videre da jeg trådte ind ad døren hos Amma og Afi. Jeg vågnede 1.5 time senere og opdagede at min lille fætter på 3 var på besøg. Bare siden jeg kom til Island frem til nu, er der en markant forskel på hans sprog - han leger med ordene og er begyndt at bruge udtryk. Han rettede mig forleden da jeg spurgte ham om han var sulten, men glemte at ændre "svöng" (sulten når man taler til/om en pige) til "svángur" ("sulten" når man taler til/om en dreng).. Ups.

Tirsdag aften tog jeg til dans og så kiggede min tyske veninde og jeg forbi en jazzkoncert på KEX hostel, der er en gammel kiksefabrik, nu indrettet til det hyggeligste sted, hvor der er tænkt over alt ned til mindste detalje. Jeg nåede den sidste bus hjem (dog fra et andet stoppested end jeg havde tænkt mig, efter at have tonset gennem et villakvarter bag på hendes cykel - uden gear.. fordi bussen kørte for næsen af mig ved det første stoppested)

Onsdag var sidste rigtige dag i skole, og det var helt vemodigt. Selvfølgelig var det den dag at det kørte i timerne, at jeg fik et godt arbejdsmiljø op at køre med de lidt mere utålmodige drenge, at en af pigerne spurgte om jeg også skulle være med næste år, at en af 10. klasserne fortalte af han troede at jeg skulle overtage for deres lærer, at nogle af de sjove lærere spurgte om jeg ikke ville være med til at spille fodboldkamp fordi de manglede en person for at kunne spille og at jeg fik ideer til hvor man kan tage ud at vandre i Island af en af de unge naturlærere på skolen. Jeg har lovet at kigge forbi næste gang jeg kommer til Island, og jeg har tænkt mig at tage noget (spiseligt?) med på mandag hvor al undervisning slutter kl. 12. Hvad skal jeg tage med - noget typisk dansk måske?

Efter kor gik jeg (JUBII, endelig ingen bus eller bil) hjem til min tyske veninde fordi hun bor lige ved skolen hvor vi øver. Vi fik en lang snak med hendes fostersøster og hendes kæreste, inden vi tog sammen ned til byen for at "DJAMME", som de siger - prøv at sig ordet for dig selv, så forstår du hvad det betyder.

Man skal være 20 for at købe alkohol i Island, selvom man må køre bil som 17 årig - måske for at man får tre år uden alkohol til at øvekøre i.. og man skal være 20 for at komme ind på barer og klubber, men det var ikke et problem, vi blev slet ikke tjekket fordi vi var piger. Kønsdiskrimination på højt plan, men jeg så igennem fingre med det i dette tilfælde. Dobbeltmoralsk? Nej, drengene måtte med glæde komme ind uden at blive tjekket for min skyld ;)

Jeg mødte en masse af dem fra i mandags og nogle fra koret, så på den måde er det dejligt at Reykjavík er så lille, selvom jeg ikke kender dem så godt, så genkender de mig og så falder man hurtigt i snak. Jeg fik virkelig danset meget og har fået vabler af mine nye sko. Jeg fik snakket med en masse mennesker - igen var jeg "den danske pige" (sagt i den islandske version af dansk, hvor det lyder som om man kaster op, no offense) men fik overbevist folk om at jeg kun havde en uge tilbage til at tale islandsk i, og fik samtalen vendt væk fra dansk.
Da solen var stået op gik vi hjem. Den går næsten ikke engang ned her, så da stedet lukkede kl. 04.30 var det blevet morgen, og det var den flotteste by vi gik igennem på vej hjem til min tyske venindes lejlighed. Vi gik op på den høj hvor midtbyens kirke er og kiggede ud over de gamle malede metalhuse, havnen, havet og bagerst bjergene, der alle sammen var badet i et forårslys uden lige. Jeg ville gerne dele oplevelsen med jer, men jeg har ikke nogen billeder, kun gemt på min personlige harddisk taget ved at holde tommel- og pegefingre sammen og kigge igennem dem.

Her er et billede fra en anden aften, hvor jeg ikke kunne sove, og så var det pludselig begyndt at lysne.. ligesom nu. Det ligner næsten en palme og en strand, ikke?
I dag stod vi sent op og heldigvis var vejret stadig godt. Min farmor og farfar fik ni gæster på besøg - venner, der sammen startede skiskolen med min farfar i sin tid. Det var sjovt at høre dem fortælle historier og dejligt at tænke på at de alle sammen kender min far. Jeg bliver hele tiden bekræftet i hvor lille Island - og verden er, for det viste sig at en af gæsterne er kusine til en islænding som jeg opfattede som bonus-amma, da vi var i Mozambique. Jeg har slet ikke taget mig tid til at se vores familievenner heroppe, og jeg rejser om 7 dage.. Så konklusionen er, at jeg må komme igen, og om ikke for længe. Jeg blev også spurgt af dirigenten i "mit" kor (sikke hurtigt det går med ejerfølelsen) om hvornår jeg kommer tilbage, da jeg i aftes sang koncert med en masse smuk musik, i en flot hvid kjole, med nogle virkelig dejlige unge mennesker som jeg føler jeg kender, selvom jeg begyndte for en måned siden. De har taget så godt imod mig, og jeg glæder mig til at byde dem ligeså hjerteligt velkommen i Danmark, når de kommer på besøg, forbi eller selv flytter til Danmark!
Dirigenten siger tak for en veloverstået koncert
Nu er klokken blevet alt for mange, min døgnrytme er for alvor forskruet, men jeg skriver bedst om natten, og jeg kan sove længe i morgen.
Her har jeg det lidt som om jeg lige er blevet konfirmeret...
Jeg skal nok i svømmehallen eller til yoga fordi jeg sang koncert i aftes i stedet for at være til dans. Så vil jeg ordne nogle ærinder nede i byen, købe ind til min middag på søndag for Amma, Afi, min onkel, min tante, mine fætre og min kusine. Og så HÅBER jeg at det lykkes mig at få en billet til en forestilling i morgen "Á Vit", der åbner kunstfestivalen i Reykjavík, hvor min danselærer i moderne dans danser med "Den Islandske Dansetrup" og bandet "Gus Gus" - http://www.id.is/syning/103221
Jeg har prøvet alt, skrive på intranettet på Islands Universitet, ringe til spillestedet, tage ned til spillestedet og krænge min sjæl ud og så prøver min onkel at trække på at han er læge for dansetruppen. KRYDS fingre!

  • Lørdag: INGEN PLANER - det kommer nok.
  • Søndag: Middag
  • Mandag: 10-12 sidste skoletimer og afsked med Hagaskolí, mødes med yndlings-dansklæreren over frokost, (kor?) og fest om aftenen på skolen hvor mit kor er. Der bliver ikke solgt alkohol, tilgengæld kommer folk ikke før kl. halv 12 og er så helt vildt fulde, så jeg håber at jeg bliver inviteret med til en før-fest. 
  • Tirsdag: Alt det jeg ikke har nået. Spise aftensmad med Amma og Afi. Dans.
  • Onsdag: Hjem til Danmark.. Det bliver dejligt, men jeg kommer til at savne Island så meget! Jeg melder mig til alle flyselskabers nyhedsbreve og satser på et billigt weekendtilbud snart!
- Laura




Ingen kommentarer:

Send en kommentar