torsdag den 17. maj 2012

Danseskoene er blevet luftet...

...men er endnu ikke hullede som de tolv prinsessers i Brd. Grimms eventyr, heldigvis for det, for de er helt nye.
Sne uden for mit vindue - i maj..
Mandagens pigeaften var en særegen aften, med 30 søde piger og jeg havde sådan en god aften, selvom jeg knap nok kendte 1/4. Vi legede "Jeg har aldrig" men det var lidt kikset, fordi jeg hele tiden skulle have det oversat, da jeg ikke var bekendt med det ordforråd på islandsk. De havde alle sammen afsluttet deres eksaminer samme dag, så humøret var højt og stemningen god. Det blev dog ikke ved med at være pigeaften, for lige pludselig var der næsten lige så mange drenge, der liige skulle kigge forbi. Halvdelen af min aften gik med at tale "dansk" med 15 forskellige, det var ret sjovt, fordi nogle var bedre end andre men dejligt at de viste så meget interesse for mig i stedet for at lade mig sidde for mig selv. Jeg tog mig selv i at tale med en virkelig mærkelig accent på dansk, fordi jeg skulle tænke over hvordan jeg udtalte det så de kunne forstå det. Samme dag havde jeg og en af dansklærerne nemlig afholdt mundtlige prøver for 10. klasse, for jeg erfarede at de ikke altid forstod hvad jeg sagde, men at hvis dansklæreren sagde det præcis samme (med sin islandske accent) så forstod de det.. Vi æder jo så mange bogstaver at det ikke giver mening i forhold til hvordan det staves.

Søde piger, der synger så smukt!
Jeg fik lov til at overnatte hos min veninde fra koret, men tog alligevel i skole kl. 12 for at afslutte de mundtlige prøver. Jeg havde satset og taget den "sene" bus, hvor jeg lige ville kunne nå det, men for en gangs skyld kørte buschaufføren ikke dødskørsel, så man er ved at vælte når bussen sætter igang og man er på vej ned på sit sæde, eller køre op over kantstenen i rundkørslerne fordi de ikke har tid til at sætte farten ned før sidste øjeblik. Det var altså en forsigtig buschauffør jeg havde med at gøre, der ventede med at sætte igang før den ældre dame havde sat sig ned, og begyndte at bremse 20 meter før stoppestedet i stedet for 5, men det er vist ikke indberegnet i busplanen, så jeg var 20 minutter forsinket. Jeg ringede til skolen fra bussen, men det viste sig at læreren selv havde glemt at hun havde time, og var ikke dukket op mere end 7 min før mig, og klassen var ikke engang råbt op da jeg kom, så jeg nåede det hele - islandsk tid :)

Jeg faldt i søvn i bussen på vej hjem, men havde dog ikke samme chauffør som tidligere, så jeg vågnede da vi kørte op på en kantssten.. men sov videre da jeg trådte ind ad døren hos Amma og Afi. Jeg vågnede 1.5 time senere og opdagede at min lille fætter på 3 var på besøg. Bare siden jeg kom til Island frem til nu, er der en markant forskel på hans sprog - han leger med ordene og er begyndt at bruge udtryk. Han rettede mig forleden da jeg spurgte ham om han var sulten, men glemte at ændre "svöng" (sulten når man taler til/om en pige) til "svángur" ("sulten" når man taler til/om en dreng).. Ups.

Tirsdag aften tog jeg til dans og så kiggede min tyske veninde og jeg forbi en jazzkoncert på KEX hostel, der er en gammel kiksefabrik, nu indrettet til det hyggeligste sted, hvor der er tænkt over alt ned til mindste detalje. Jeg nåede den sidste bus hjem (dog fra et andet stoppested end jeg havde tænkt mig, efter at have tonset gennem et villakvarter bag på hendes cykel - uden gear.. fordi bussen kørte for næsen af mig ved det første stoppested)

Onsdag var sidste rigtige dag i skole, og det var helt vemodigt. Selvfølgelig var det den dag at det kørte i timerne, at jeg fik et godt arbejdsmiljø op at køre med de lidt mere utålmodige drenge, at en af pigerne spurgte om jeg også skulle være med næste år, at en af 10. klasserne fortalte af han troede at jeg skulle overtage for deres lærer, at nogle af de sjove lærere spurgte om jeg ikke ville være med til at spille fodboldkamp fordi de manglede en person for at kunne spille og at jeg fik ideer til hvor man kan tage ud at vandre i Island af en af de unge naturlærere på skolen. Jeg har lovet at kigge forbi næste gang jeg kommer til Island, og jeg har tænkt mig at tage noget (spiseligt?) med på mandag hvor al undervisning slutter kl. 12. Hvad skal jeg tage med - noget typisk dansk måske?

Efter kor gik jeg (JUBII, endelig ingen bus eller bil) hjem til min tyske veninde fordi hun bor lige ved skolen hvor vi øver. Vi fik en lang snak med hendes fostersøster og hendes kæreste, inden vi tog sammen ned til byen for at "DJAMME", som de siger - prøv at sig ordet for dig selv, så forstår du hvad det betyder.

Man skal være 20 for at købe alkohol i Island, selvom man må køre bil som 17 årig - måske for at man får tre år uden alkohol til at øvekøre i.. og man skal være 20 for at komme ind på barer og klubber, men det var ikke et problem, vi blev slet ikke tjekket fordi vi var piger. Kønsdiskrimination på højt plan, men jeg så igennem fingre med det i dette tilfælde. Dobbeltmoralsk? Nej, drengene måtte med glæde komme ind uden at blive tjekket for min skyld ;)

Jeg mødte en masse af dem fra i mandags og nogle fra koret, så på den måde er det dejligt at Reykjavík er så lille, selvom jeg ikke kender dem så godt, så genkender de mig og så falder man hurtigt i snak. Jeg fik virkelig danset meget og har fået vabler af mine nye sko. Jeg fik snakket med en masse mennesker - igen var jeg "den danske pige" (sagt i den islandske version af dansk, hvor det lyder som om man kaster op, no offense) men fik overbevist folk om at jeg kun havde en uge tilbage til at tale islandsk i, og fik samtalen vendt væk fra dansk.
Da solen var stået op gik vi hjem. Den går næsten ikke engang ned her, så da stedet lukkede kl. 04.30 var det blevet morgen, og det var den flotteste by vi gik igennem på vej hjem til min tyske venindes lejlighed. Vi gik op på den høj hvor midtbyens kirke er og kiggede ud over de gamle malede metalhuse, havnen, havet og bagerst bjergene, der alle sammen var badet i et forårslys uden lige. Jeg ville gerne dele oplevelsen med jer, men jeg har ikke nogen billeder, kun gemt på min personlige harddisk taget ved at holde tommel- og pegefingre sammen og kigge igennem dem.

Her er et billede fra en anden aften, hvor jeg ikke kunne sove, og så var det pludselig begyndt at lysne.. ligesom nu. Det ligner næsten en palme og en strand, ikke?
I dag stod vi sent op og heldigvis var vejret stadig godt. Min farmor og farfar fik ni gæster på besøg - venner, der sammen startede skiskolen med min farfar i sin tid. Det var sjovt at høre dem fortælle historier og dejligt at tænke på at de alle sammen kender min far. Jeg bliver hele tiden bekræftet i hvor lille Island - og verden er, for det viste sig at en af gæsterne er kusine til en islænding som jeg opfattede som bonus-amma, da vi var i Mozambique. Jeg har slet ikke taget mig tid til at se vores familievenner heroppe, og jeg rejser om 7 dage.. Så konklusionen er, at jeg må komme igen, og om ikke for længe. Jeg blev også spurgt af dirigenten i "mit" kor (sikke hurtigt det går med ejerfølelsen) om hvornår jeg kommer tilbage, da jeg i aftes sang koncert med en masse smuk musik, i en flot hvid kjole, med nogle virkelig dejlige unge mennesker som jeg føler jeg kender, selvom jeg begyndte for en måned siden. De har taget så godt imod mig, og jeg glæder mig til at byde dem ligeså hjerteligt velkommen i Danmark, når de kommer på besøg, forbi eller selv flytter til Danmark!
Dirigenten siger tak for en veloverstået koncert
Nu er klokken blevet alt for mange, min døgnrytme er for alvor forskruet, men jeg skriver bedst om natten, og jeg kan sove længe i morgen.
Her har jeg det lidt som om jeg lige er blevet konfirmeret...
Jeg skal nok i svømmehallen eller til yoga fordi jeg sang koncert i aftes i stedet for at være til dans. Så vil jeg ordne nogle ærinder nede i byen, købe ind til min middag på søndag for Amma, Afi, min onkel, min tante, mine fætre og min kusine. Og så HÅBER jeg at det lykkes mig at få en billet til en forestilling i morgen "Á Vit", der åbner kunstfestivalen i Reykjavík, hvor min danselærer i moderne dans danser med "Den Islandske Dansetrup" og bandet "Gus Gus" - http://www.id.is/syning/103221
Jeg har prøvet alt, skrive på intranettet på Islands Universitet, ringe til spillestedet, tage ned til spillestedet og krænge min sjæl ud og så prøver min onkel at trække på at han er læge for dansetruppen. KRYDS fingre!

  • Lørdag: INGEN PLANER - det kommer nok.
  • Søndag: Middag
  • Mandag: 10-12 sidste skoletimer og afsked med Hagaskolí, mødes med yndlings-dansklæreren over frokost, (kor?) og fest om aftenen på skolen hvor mit kor er. Der bliver ikke solgt alkohol, tilgengæld kommer folk ikke før kl. halv 12 og er så helt vildt fulde, så jeg håber at jeg bliver inviteret med til en før-fest. 
  • Tirsdag: Alt det jeg ikke har nået. Spise aftensmad med Amma og Afi. Dans.
  • Onsdag: Hjem til Danmark.. Det bliver dejligt, men jeg kommer til at savne Island så meget! Jeg melder mig til alle flyselskabers nyhedsbreve og satser på et billigt weekendtilbud snart!
- Laura




søndag den 13. maj 2012

Et sus fra Danmark

Så er der gået en uge. Jeg har simpelthen oplevet så meget!

Jeg var som altid til kor mandag, men det var svært denne gang, fordi vi skulle synge nogle sange jeg aldrig havde sunget før - i blandet opstilling, så jeg ikke havde nogen at støtte mig til, og uden noder. Vi har koncert næste torsdag, og følelsen af hverken at kunne melodien, teksten eller forstå hvad man synger, er ikke rar. Derfor har jeg øvet og øvet foran flygelet og selvom det føltes skørt, har jeg siddet og reciteret teksterne om og om igen. Fordelene ved at synge sangene udenad er mange - man kan fokusere mere på nuancerne, har mere tid til at lytte til hinanden og så er der bedre kontakt til dirigenten, derfor er jeg helt for det. Men der er så mange vers! Jeg glæder mig til at se hvor meget af det jeg kan i morgen til prøven. 

En dag præget af bevægelse

Tirsdag tog jeg bussen efter skole hjem til en pige, der går på samme gymnasium som koret er. Lørdag aften blev jeg nemlig inviteret med på cykeltur, selvom vi kun havde kendt hinanden siden kl. 18 samme aften - så jeg føler mig virkelig velkommen og de er så sjove at være sammen med. Vi var tre piger med mountain bikes og cykelhjelme (jeg lånte mig til det) og efter et kort stop for provianter, cyklede vi derudaf. Jeg må indrømme at en måned uden cykling havde gjort sit indtryk, og kombinationen af det islandske landskab, en cykel jeg ikke helt havde kontrol over, og lidt for lidt frokost, gjorde en to timers cykeltur ret hård. Men hyggelig uden tvivl. Det var en helt anden oplevelse at cykle rundt i landskabet, end at køre i bil, vi cyklede helt nede ved en elv og rundt om en sø. Der er mange cykelstier i naturområderne, det er kun inde i byen det er begrænset med "transportstier". Jeg havde så i min naivitet tænkt at jeg sagtens kunne klare en lille cykeltur og så tage til dans bagefter, så vi tonsede hjem for at jeg kunne nå bussen ind til byen - tak piger for at jeg nåede det! Jeg mødte derfor til dans, allerede svedende og kokrød i ansigtet! Men det var igen en god time, selvom mine lår ikke var lige glade for alle øvelser, og jeg har da også fået blå knæ og ryg igen. Min tyske veninde og jeg fortsatte vores samtale hvor vi slap sidste uge på The Laundromat Café, hvor jeg også endelig fik stillet min sult. 

Min tålmodighed sat på prøve 

Onsdag underviste jeg for første gang alene, fordi der er mundtlige prøver i dansk i de ældste klasser. Og det var udfordrende. Der var få beskeder, der gik igennem, og nogen klarede opgaverne, men til tider var det som at forsøge at få styr på en zoologisk have. Det gjorde det ikke nemmere, at jeg ikke vidste at de skulle have pause, så det til sidst var som en energibombe, der var ved at springe.. 25 13-"vi er altså næsten 14"-årige drenge og piger i et lokale, med solen skinnende udenfor og ligeså mange viskelædre som hormoner flyvende igennem luften, er ikke en nem kombination. Det synes læreren ved siden af, der forsøgte at afholde en prøve, heller ikke. Ups. Men jeg glæder mig faktisk lidt til næste gang, nu hvor jeg har tænkt over hvad jeg kan gøre anderledes. 

Jeg får lejlighed til at vise mit andet fædreland frem

Min kæreste landede sent, og endnu senere end planlagt, onsdag aften, og vi var faktisk ikke i Reykjavik før det var blevet torsdag (meget tidlig morgen..). Det tager en time at køre ud til lufthavnen, men jeg kedede mig ikke for på vejen derud var den flotteste fugl jeg længe har set. Det er der vist en anden, der har syntes - se her:
http://www.visir.is/risafugl-a-flugi-yfir-reykjanesbae/article/2012120519996?fb_ref=under&fb_source=timeline

Og det var så dejligt at se min kæreste! Jeg blev overrasket over hvor meget det betød at kunne fortælle alt hvad jeg vidste om MIT LAND til nogen og jeg kunne ikke holde munden lukket den næste time, men fortalte på hele turen hjem, fægtede med armene, pegede på bjerge og udspecificerede, så min stakkels kæreste, der var to timer foran tidsmæssigt, blev helt udmattet :)

Men han fik ikke lov til at sove længe, for kl. 9 næste morgen kom min farmors bror, der, efter han gik på pension, uddannede sig til touristguide - hatten af for det. Han havde derfor indvilget i at give os en "sær-tur" rundt det, der kaldes Den Gyldne Ring:
1. Thingvellir, det sted Altinget blev holdt tilbage til dengang det var goder (høvdinge), der styrede Island. Vejret var med os og man kunne mærke det historiske sus ved at stå der hvor så mange beslutninger er blevet truffet, mennesker er mødtes og nogle blevet straffet.
2. Gullfoss, ikke det største vandfald, men et meget vandrigt vandfald, der får et gyldent skær, når solen skinner på det. Jeg har aldrig set det så flot som denne gang, og der var næsten ingen turister, da det var torsdag. Her holdt vi hvil og min farmor, der også var med, gav traditionel islandsk kødsuppe. Det varmer i hele kroppen, det mætter og så er kombinationen af mørt kød og godt kogte grøntsager uvurderlig når det blæser og er islandsk "forårsvejr". 
3. Sidste stop: Geysir, der, fordi vand under tryk har et lavere kogepunkt, sender kogende vand 30 meter op i luften hver 5-7 minut, til stor forbløffelse for min kæreste. 

Jeg havde desværre glemt mit kamera, men min farmors bror tog et billede af os ved vandfaldet, som jeg vil prøve at få fat på.

Hver gang vi troede at vi var ved at vende næsen hjemad, bød turen på noget nyt - vi var inde på en geotermisk energistation, så endnu et vandfald og det sted hvor man hvert efterår samler fårene ind og fester og synger.
Så nåede vi lige i en af de mange varme, udendørs svømmehaller, inden mørket faldt over Reykjavík - det sker heldigvis ikke før 00 i øjeblikket. Det virker skørt med svømmehaller udenfor i et så koldt land, men pga. jordvarmen her, er vandet og især varmt vand utrolig billigt. Det gør islændinge til et af de mest vandforbrugende folk pr indbygger. Min kæreste bemærkede også hvor skødesløse de fleste derfor er i forhold til at bruge vand - man lader vandet løbe når man vasker op, går i lange bade og der er drikkevandsposter hvor vandet løber hele tiden. Måske ville det ikke gøre noget hvis man satte priserne lidt op på vandet? Men der er kun 320.000 mennesker, og vand er en næsten uendelig ressource her, så det kommer ikke til at ske før der ikke er mere rent drikkevand i Europa og EU bliver nødt til at lave en ledning til Island.. 

Fredag havde vi brug for en mere rolig dag, så vi tog på National Museet og så en udstilling om det første folk, der kom til Island, gik i biografen, drak god kaffe og spiste Ammas fantastiske mad, langt væk fra regnen, der lå over Reykjavík.

Sprogforvirring

Lørdag var vi inviteret til brunch hos min onkel og tante og det var dejligt at de nåede at møde min kæreste. Samtalen blev på en blanding af dansk, svensk, islandsk og et par engelske ord, hvor jeg tog mig selv i at tale islandsk til min kæreste og dansk til min fætter.. 
Min kæreste skulle skrive opgave, så jeg tog ned på Rådhuset, for at deltage i Modersmålsdagen i Reykjavík, hvilket jeg synes var en succes, men hvad en meget klog kvinde jeg kender sagde (og nej hun er ikke tudse-gammel og har vorter - tvært i mod), så er det ikke nok at holde højtider, man skal huske på det hver eneste dag. 

Lørdag aften drak vi champagne, som min kæreste havde købt som gave, og spiste igen lækker spaghetti med muslinger!

Spaghetti med muslinger og Laurent Perrier champagne - festligt!

Min kæreste, Amma og Afi
Vi tog videre til housewarming hos min tyske veninde og selskabet der var så gode til at inddrage os og tale engelsk, så min kæreste også kunne være med. Jeg var dog endnu mere forvirret fordi jeg skulle tale engelsk både med min kæreste og min tyske veninde, som jeg ellers taler islandsk med. Og så talte de to tysk engang i mellem. Egentlig ville vi havde været med videre i byen, men i Island tager de unge ikke i byen før et-halv to, og der var vi godt brugte. Til gengæld fester de så konsekvent til kl. seks om morgenen, til stor utilfredshed for naboerne til barerne, og regeringen er nu gået ind og har reguleret åbningstiderne, så alle barer skal lukke kl. halv fire. Offentlig opdragelse i at gå i byen :)

Luksus ud over det sædvanlige

I dag sov vi længe, min kæreste pakkede, jeg smuttede tre par sko med i hans taske, og så tog vi ud mod lufthavnen. På vejen gjorde vi holdt i Den Blå Lagune, og efter at have krejlet lidt fik vi drikkevarer efter eget valg, håndklæder, badekåber og en ansigtsmaske med i købet. Det var to virkelig afslappende timer med sauna, damppad, mudder og blåt vand, hvor vi hele tiden var omgivet af den smukkeste natur og høje bjerge. 
Nu er min kæreste landet i Danmark, netop som de fortæller om snestorm og lukkede lufthavne nordpå i Island. I maj måned? Ja, så alle fårene skal ind igen, og der er nok et par trækfugle, der ikke kommer længere. 
Jeg vil nyde min varme dyne og det varme vand, der løber igennem radiatorerne.

Til information, så var min kamerataske ikke lukket og mit kamera røg på gulvet hvilket resulterede i at noget sprang. Det viste sig blot at være det beskyttende glasfilter, der sidder udenpå linsen, men nu må jeg finde en kamera-reperatør til at rense linsen for små glasflis, så selve linsen ikke bliver beskadiget. Øv, men godt at jeg ikke befinder mig ude i ødemarken - der må være en, der kan hjælpe mig i Reykjavík. Byen må stå sin prøve!

Heldigvis var det bare filteret...

10 dage tilbage - for nu

De næste ti dage er action-packed; pige-aften, skole, dans, kor, koncert, i byen og meget mere. Men jeg vil nyde det, for lige om lidt sidder jeg selv på vej hjem til Danmark. Men en ting er sikkert - jeg kommer tilbage hertil - jeg har slet ikke været på Østkysten endnu!

søndag den 6. maj 2012

Jeg har ikke lavet penge, jeg har brugt dem..

Jeg har haft nogle rigtig gode dage i min ekstra lange weekend - jeg arbejder kun mandag, tirsdag og onsdag, så torsdag mødtes jeg med den tyske pige jeg har lært at kende gennem dans. Vi faldt i hak og snakkede så vi var lige ved at komme forsent til dans. Vejret var skønt og på trods af lidt vind sad hele Reykjavik udenfor på fortovscaféer og græsplæner, inklusiv mig selv. Efter endu en rigtig god dansetime tog jeg direkte videre for at møde min farmor i Harpan til en koncert med Sigriður Thorlacius, efterfulgt af den bedste burger jeg nogensinde har fået, på restauranten "Mundharpen", der ligger i koncerthuset.
Fredag stod den på shopping, hvilket er meget ulig mig. Jeg skulle bare ind og købe en kjole, jeg havde udset mig, men da jeg kom hjem havde jeg købt to kjoler, tre par sko, en kimono, en strikket top og en cowboyskjorte... Ups. Noget af det var genbrug, så det var ikke så dyrt og så får jeg TAX-free...

Herresko som Amma gav

De flotteste sko jeg længe har set

Sandaler som jeg glæder mig til at bruge til sommer!
I går kom Afis gymnastikhold, der næste år har 50-års jubilæum, til drinks og snacks inden de alle skulle ud at spise. Heldigvis var det også godt vejr i går, så de 40 mennesker ikke skulle være inde i stuen alle sammen. Efter at have hjulpet til og hilst på alle, mødtes jeg med en af pigerne fra koret, der havde fået mig med til en fødselsdag samme aften. Hjemme hos hende kom også tre andre piger, der alle var virkelig søde og åbne, også selvom jeg laver grammatiske fejl. De var vist bare lettede, fordi de havde frygtet at de skulle tale dansk hele aftenen.
De var meget optagede af forskellen på Danmark og Island, hvilket jeg jo lægger meget mærke til når jeg kommer "udefra". Jeg har en forestilling af mig selv som en antropolog, der træder ind i en kultur og bliver en del af den, samtidig med at jeg har det jeg kommer fra i baghovedet hele tiden. Man må vel godt lege lidt nogen gange? Vi snakkede om sjove ord på islandsk og jeg lærte dem nogle danske udtryk, da to af pigerne skal til København om to uger.

Efter pizza og et godt stykke tid, kom den ene af pigerne og hentede os i sine forældres bil og så tog vi hen til fødselsdagen. Over halvdelen skal til eksamen på mandag, så det var en stille og rolig aften, men det var så hyggeligt og sjovt at få lov til at være med. Hver gang jeg blev introduceret for nogen som "Laura fra Danmark", så frøs deres ansigter mens de prøvede at grave noget dansk frem, indtil jeg fortalte dem at jeg godt kunne forstå islandsk. De er virkelig ikke meget for at tale dansk. Men det er bare bonus for mig - så bliver jeg nødt til at øve mig i islandsk. Da klokken var 01.30 kørte vi hjemad igen, da en del af pigerne slet ikke havde drukket fordi de skulle læse dagen efter. Der er ingen natbusser eller andre former for transport efter kl. 23.30, så pigerne fortalte mig at man enten tager en - meget dyr - taxa, eller får sine veninder, der ikke er i byen samme aften, til at komme og hente. Så kører man tilgengæld også for dem en anden aften. Det synes jeg er ret sejt at der ikke er noget med at forældrene henter. Men, det er nok fordi de alle sammen får kørekort så snart de fylder 17.

I dag får vi se hvad der sker, jeg er lidt træt og jeg har læst min bog færdig, overvejer at tage i svømmehallen, eller i biografen, men jeg har set næsten alle filmene i biografen.. Måske skal jeg mødes med en af pigerne nede i byen og gå på loppemarked, men jeg har ikke rigtig nogen penge til det. Så måske bliver det en stille aften med Amma og Afi - og så kommer jeg ikke udenom at se Borgen med dem kl. 20.15. Det er så afslappende at se en dansk serie, og de er åbenbart helt vilde med de danske serier heroppe. Men de er bagud - det er kun de første 10 afsnit :)

Så står den på skole, kor, mere skole, dans, skole og så kommer min kæreste herop onsdag aften! Jeg glæder mig til at vise ham det hele og have nogen at dele det med. (Og så planlægger jeg at sende en hel masse ting med ham hjem, for jeg skulle sidde på min kuffert for at lukke den, da jeg kom herop..)

Og så er der faktisk kun 1.5 uge tilbage når han tager afsted. Det er lige pludselig virkelig kort tid, når man lige er begyndt at lære nogen at kende. Men jeg er allerede ved at lokke den tyske pige til at besøge Danmark og de islandske piger vil måske gerne læse i København, så det er ikke helt håbløst.
Hav en dejlig dag og gem noget af sommeren til jeg kommer hjem. Jeg vil tage lange bukser på og sætte mig op på altanen og få lidt sol i ansigtet :)

Laura


mandag den 30. april 2012

Det bliver langsomt hverdag...


  • Når jeg ved hvornår jeg skal sætte min alarm for at være ude af døren kl. 07.46
  • Når jeg har fået en fast rute, jeg løber over græsplænen ned til busstoppestedet, fordi jeg ikke er ude af døren kl. 07.46
  • Når jeg skifter kaffen på lærerværelset
  • Når jeg snakker (!) med lærerne over frokosten uden at være bange for at de ikke forstår mig
  • Når eleverne spørger mig om hjælp i stedet for deres lærer
  • Når noget jeg har foreslået, bliver undervist i
  • Når jeg har nøgle til klasseværelserne (og toiletterne - det kan være et plus :D)
  • Når jeg ikke siger at det er dårligt vejr, bare fordi det støvregner og kun aller inderst inde er lidt misundelig på sommervejret i Danmark
  • Når jeg har set næsten alle de film, der går i biografen
  • Når jeg er lykkelig for at læse politiken i det Nordiske Hus
  • Når jeg skal i Harpan for anden gang - denne gang er det sangerinden Sigriður Thorlacius og Sigurður Guðmundsson (Sigrid og Sigurd), der akkompagneres af Symfoniorkesteret. Prøv at lyt til hendes stemme, hun er meget levende!
  • Når jeg kan bustiderne hjem fra midtbyen, hvilket dog ikke hjælper mig om aftenen, for der kører de ikke længere end til kl. 23.30, selvom isbutikkerne har åbent til kl. 02 om sommeren. Skørt land.
  • Når jeg har været her længe nok til at bemærke at græsset er blevet grønnere
  • Når jeg kan svare på et nyheds-spørgsmål i en tv-quiz
  • Når jeg kan mærke hvornår jeg bør gå ovenpå og hjælpe til med maden.. Det er vist nu..
Her er nogle billeder fra en tur jeg gik mig i går:
The good and the dark side
Find fuglen

Gås ved at lette

Kaninbjerget - læg mærke til gangene nederst


What Iceland is made of

Få smalle træer = skov

Hvor fører denne sti hen?

tirsdag den 24. april 2012

Et kort indlæg herfra - it's a promise...



... that I will try to keep

Jeg har været sløj siden lørdag, hvor jeg ellers havde en rigtig god dag sammen med min veninde fra Mozambique, som jeg ikke har set i virkelig lang tid. Vi faldt heldigvis i hak og nød det gode vejr og endte til sidst med at tage i biografen - så nu har jeg allerede været to gange i biografen på under to uger. Desværre viste det sig at det ikke koster 30 kr, som jeg naivt troede. Priserne er steget til 50 kr!! Så er de til gengæld på forkant med filmene. Det skulle man ikke tro, vel? Men der er en tæt forbindelse til USA, så jeg har fx set en film "21 Jump Street" (stammer fra en gammel serie med Johnny Depp, hvis I genkender titlen), der vist ikke er kommet til Danmark endnu.. Så det..

Så søndag gik hovedsagligt med at sove. Min farmor havde lavet god mad og min onkel og fætre kom til mad, i anledningen af hendes fødselsdag i dag, tirsdag, men min onkel var også lidt sløj, så de tog tidligt hjem. Mandag morgen havde jeg dog alligevel sat uret til kl. 7, stod op, smurte madpakke, spiste morgenmad og var på vej ned til bussen, da jeg kom i tanke om pakkesedlen - pakken fra min mor og far var nemlig kommet, med min kameraoplader i, så jeg løb tilbage efter den. Og så var bussen selvfølgelig til tiden den morgen, for første gang. Jeg tonsede efter bussen ned til et større stoppested, Mjóddin, men nåede ikke med min bus. Sikke en start på dagen.
Jeg fangede en anden bus, der kører en omvej, men nåede i skole til tiden. 

Der var vikar i de første to engelsk timer med mig, fordi nogle af lærerne er i Rumænien (de har forklaret mig hvorfor, men jeg forstår det ikke helt), men vikaren underviser kun i dansk og islandsk, så jeg styrede de to timer med 10. klasse, det var sjovt :) Bortset fra da jeg skulle dele stile ud og ikke kunne udtale deres navne og ikke var sikker på om det var piger eller drenge.. Jeg tænkte meget på da min mor var på en tyrkisk skole for nogle år siden og skulle lære børnenes navne.
Jeg blev i klasseværelset og læste i frikvarteret, da jeg allerede var lidt slap og ikke havde overskud til lærerværelset. Overraskende nok spurgte læreren i næste time, hvor jeg havde været, hun havde nemlig ledt efter mig på lærerværelset. Det betød mere end jeg troede på det tidspunkt, at der var nogen, der faktisk havde opdaget at jeg ikke var der. Men i løbet af timen blev jeg mindre og mindre engageret, og læreren lagde mærke til at jeg havde det skidt og jeg besluttede mig for at tage hjem. Jeg var glad for at det var hende jeg havde timer med, for hun er meget opmærksom og betænksom, og tog sig af at give besked til de andre lærere.
Mandag aften skulle jeg jo til kor for første gang, så jeg gik i gang med varm te, masser af vand, strepsiler, søvn og alle de kneb jeg kunne mod ondt i halsen, feber og migræne. Indtil dirigenten ringede og sagde at hun også var syg - prøven var udsat til onsdag. Det kunne ikke være bedre, jeg slappede straks af, og besluttede med Amma og Afi at melde mig syg i skole i dag tirsdag.
Så i nat sov jeg 11.5 time, og har sovet til middag, fejret Ammas fødselsdag med pandekager, og så besluttede jeg mig for alligevel at tage til dans, der begyndte i dag. Jeg har tilmeldt mig to gange om ugen indtil jeg skal hjem d. 23. En ting, der var sjov da jeg skulle registreres var hvor nemt det var. Laura Jónasdóttir - ingen problemer, jeg er vant til at skulle stave det. Hun skrev dog Lára, men det er jo det samme :) (a med á er au)

Så jeg var til 1 time og et kvarters moderne dans, med en lærer fra Norge (så det var på engelsk - skønt!), jeg er helt blå på knæene, albuerne og skuldrene, af at glide på gulvet og lave min "yndlings-øvelse" med at rulle baglæns over skulderen - jeg tænkte på dig A-S! Jeg var ikke særlig god, niveauet var højt - en af dem har lige søgt ind på "Icelandic Academy of Arts" på danselinien, og tempoet højt. Jeg måtte også holde en lille pause fordi jeg blev helt svimmel - jeg har jo ligget ned og sovet i 3 dage, og min balancenerve har det altid svært når jeg begynder at danse igen. MEN - jeg havde det virkelig sjovt, jeg svedte og grinte og slappede af! Der var ingen, der dømte mig, selvom jeg ikke var helt med på trinene og jeg fik snakket med nogle jævnaldrende. Ikke at jeg nødvendigvis skal se dem uden for dans, men det var bare så befriende. Jeg ville ikke have begyndt at tale med dem i Danmark, men her bliver jeg nødt til det, og det er så sundt for mig. Bare det ikke tager overhånd og de opfatter mig som en freak, men alle i Island, næsten, taler med alle. Kulturen er i hvert fald anderledes. Måske fordi det er et mindre samfund, så flere kender rent faktisk hinanden, på en eller anden måde, eller fordi de ikke er bange for at tale med fremmede? Jeg nyder i hvert fald godt af det!
Nu har jeg været i bad og skal lige have noget mad inden jeg skal i seng. 
I morgen er der kun undervisning fra 10.10-13.30 og så skal jeg til min første korprøve kl. 19.30. Hun er helt speciel dirigent, som jeg skrev om sidst, jeg glæder mig til at prøve at blive dirigeret af hende, det bliver skønt at synge, og så at møde nogle mennesker. Nu skal jeg ikke få for høje forventninger, men det er dejligt at have noget at se frem til. 

Selvfølgelig blev det længere end jeg havde tænkt mig. That's me, I guess. (Jeg tænker på islandsk, dansk og engelsk, det er virkelig svært at formulere sig.. det ved jeg ikke om man kan mærke?)

Til næste gang (næste gang med opladt kamera og så skal jeg nok lave den analyse af islændinge, nu har jeg opholdt mig mest indendøre siden sidst uden observationsmuligheder..)
Jeg tænker på jer alle sammen, men nyder at være omgivet af bjerge, tæt på havet, lære et andet sprog, være ubekymret og have sabbatår! Især når jeg er rask og solen skinner. I morgen bliver det regnvejr, men det gør ikke noget, jeg er glad i hele kroppen efter dans. 

Og så har jeg været kærester tre år med min kæreste efter kl. 00. Så kan man ikke være ked af det!

Laura


fredag den 20. april 2012

Den første tid

Så er det fredag, jeg har været her i mere end en uge, og MEGET er sket siden jeg skrev sidst. Det er derfor jeg ikke har fået skrevet. For jeg vidste at der var meget at fortælle.. Dumt.
Men jeg vil forsøge at gøre det kort(ere). For at gøre det overskueligt er det i overskrifter - så kan I springe det over I ikke gider læse!

Konfirmationer...

er helt anderledes her end i Danmark. De to jeg var til var nærmere "åbent hus" fra 3-6 med kage og kaffe, ingen taler, ingen sange, ingen bordplan - hvilket jeg havde håbet på, så blev jeg nødt til at møde nogle nye. Men i stedet sad jeg mellem min farfars søstre i 1.5 time. De er rigtig søde og det var rart at kende nogen, men de taler meget om deres børnebørn og om hvordan de spiller klaverkoncerter på stribe. Til den første konfirmation sad min farfars familie i den ene side af salen og resten af familien i den anden side. Ingen kontakt. Selv de folk som kender mine bedsteforældre var ikke meget for at hilse på mig, kiggede bare underligt på mig, indtil min farmor oplyste dem om hvem jeg er - så var de til gengæld meget hjertelige, med kys på kinden og det hele!

Om aftenen så vi La Bohème i Harpa, det nye koncerthus, og det var en uforglemmelig oplevelse. Afi havde flottet sig, så vi sad midt for på parkettet! Musikken var formidabel, kostumerne imponerende og kulisserne opfindsomme. Tiden gik hurtigt og pludselig var en 2.5 times forestilling slut, og jeg sad tilbage med lyst til at se det hele en gang til. Med det samme helst.

I kan forestille jer hvor lidt jeg havde lyst til at skulle til konfirmation dagen efter, med stort set de samme mennesker. Efter at have læst de danskbøger jeg skal arbejde med og spillet noget klaver tog vi afsted.
Her undlod jeg at sætte mig ved Afis søstre og heldigvis var værterne meget åbne, der var flere unge, og det blev holdt hjemme hos dem selv, hvilket gjorde det mere intimt og man følte sig mere velkommen. Konfirmanden sang "I'm Yours" med sin bror på ukulele og jeg mødte min frænka, der engang har passet mig. De siger frænka og frændi (kusine og fætter) om alle man er en smule i familie med, hende her er jeg så lidt nærmere, men alligevel er det forvirrende, når det er ens halv grandonkel.
Jeg blev sat af hos min onkel og Tante, Ölli (Örnólfur) og Sóley, da jeg var inviteret til mad. Jeg var i "heitan pot" - varm gryde, dvs. "jacuzzi", som de har på deres terasse, med mine fætre.
Det var dejligt at tale med dem og de havde lavet lækker mad! Min kusine kom hjem fra skøjteløb og hun hjalp mig med at finde et dansehold, som jeg nu har kontaktet. Det var bare mere afslappet end jeg havde haft det i 5 dage og de er meget opsatte på at hjælpe mig, så jeg har det godt mens jeg er her. Så alt i alt en markant bedre dag!

Så blev det mandag: 

SKOLETID! 

7.00: Alarmen ringer. Min første indskydelse er at stille uret til kl. 9, indtil jeg kommer i tanke om at jeg faktisk skal op.
7.48: Tager bussen fra stoppestedet, efter at have spist morgenmad og smurt madpakke.
8.03: Forventet ankomst til mit stoppested, men der er meget trafik.
8.11: Står af bussen
8:18: Ankomst til Hagaskoli, på studievejlederens kontor.
8.22: Stadig ingen mødt. Jeg tjekker mit skema og går selv ned for at finde det lokale jeg skal være i.
8.25: Eleverne er stimlet sammen foran klasselokalet, men ingen lærer.
8.27: Engelsklæreren Árni er kommet - Første indtryk: Ca. 35 år, mand, lavere end mig, men meget smilende, lidt distræt, uorganiseret, minder om min musiklærer fra gymnasiet (ikke kun en god ting).
Han overrasker mig ved at spørge om vi ikke skal gå op og hente en kop kaffe på lærerværelset. Jeg kommer til at spørge om jeg har misforstået hvornår timen begynder. Han bekræfter at den begynder kl. 8.30, og så går vi op på lærerværelset får kaffe og han printer noget ud til eleverne.
8.45: Eleverne er endelig blevet råbt op og har sat sig.
9.10: Pause - hvad de har nået inden? Det kan jeg ikke engang huske.
9.25: Svær lærebog, gennemgang af gloser.
9.50: Pause - op på lærerværelset. Lidt mærkeligt, fordi jeg ikke er blevet introduceret for særlig mange,  men Árni satte sig sammen med mig.
10.10: Lærerne sidder stadigvæk alle sammen på lærerværelset, selvom timen begynder.
10.12: Dansk med Guðrun - Første indtryk: Lidt ordinært tøj, smilende, organiseret, god ved børnene.
Vi gennemgik konfirmationer, da alle 8. klasser her lige er blevet konfirmeret. Jeg skal forberede sammenligning af DK og Islandsk konfirmation til i morgen.
11.40: Mad - en lang middagspause, fordi det ikke er alle, der har pause på samme tid, så jeg sad bare for mig selv og tegnede.
12.10: Fik lov at gå til islandsk for udlændinge og har nu fået adgang til øvelser på nettet - fedt!
13.35: Dansk i 10. klasse med Svava - Første indtryk: Gammel (+60, håber ikke at jeg støder nogen), mærkelig dansk udtale, forvirret, streng.
14.55: Fri!
Jeg faldt i søvn i bussen, men kom af det rigtige sted. Kom hjem og sov til kl. 18.30.

Dagen efter var også fra 8.30-14.55, en LANG dag, fordi de skulle lave projekter på computeren, hvor de ikke havde brug for hjælp. Tilgengæld var onsdag hurtigt overstået - kun fra 10.10 til 13.30, og der var der prøve i den ene klasse, skraldedag hvor de alle samler skrald i lokalområdet, der bagefter blev belønnet med pølser, og så nogle få dansktimer hvor jeg fremlagde og ellers var vi var ude at spille bold i et 15 ud af 90 minutter.

Derefter tog jeg i svømmehallen og svømmede i en time. Vandet man svømmer baner i er nemlig 28-30 grader varmt - lige noget for mig.
Bussen hjem, efter at have gået ned til Tjörnin, et område med vand, lige ved rådhuset, og fået mig en kop kaffe og så bare en stille og rolig aften hos Amma og Afi.

Sumardagurinn fyrsta

Årets første sommerdag, hvor alle får fri? Godt nok har vejret vejret godt siden jeg kom, med sol, men maks. 8-10 grader, og frost om natten, hvilket jeg kalder forår. Det skyldes den oldislandske kalender, hvor man siger at året faktisk begyndte den dag. Det var frost natten inden, og siges at være et tegn på en god sommer, når vinteren og sommeren sådan smelter sammen over en nat. Det satser jeg i hvert fald på.
Jeg fik fat på dirigenten fra Hamrahlið-koret, og hun inviterede mig til deres "vorvítamín"-koncert (forårsvitamin), på sumardagurinn fyrsta. Så Amma og jeg tog derhen og det var virkelig en god koncert med masser af forårssange, hvor publikum også skulle synge med. Senere i programmet fik den utrolig livsglade dirigent, þórgerður, de gamle korsangere, der var til stede til at komme op på scenen og synge med. De var henrykte!
Virkelig en vårvitamin. Amma mødte selvfølgelig nogen hun kendte, så jeg fik hilst på to der synger i koret. Jeg begynder på mandag, det bliver så dejligt at synge igen.
I dag savnede jeg lidt at være hjemme, fordi alle havde fri og jeg ville gerne kende nogen, jeg kunne nyde dagen med, men så ringede min onkel og tante og tog mig med i biografen og se "The Hunger Games" kl. 10. Den var en blanding af et PS3-spil, et realityprogram, hvor der hele tiden er nogen, der styrer slagets gang og man bliver overvåget over alt, og så var der lidt "Charlie og Chokoladefabrikken" over farverne, tøjet og håret. I skulle tage og se den! Måske tager jeg også i biografen lørdag, for Amma og Afi skal til middag hos Ammas stewardesse-veninder, og det koster ikke mere end 30 kr for en helaftensfilm!

Fridag fredag

I dag har jeg både støvsuget hele kælderen og ringet til Steinunn, min islandske veninde jeg kender fra Mozambique, vi skal mødes i morgen :)
Men hvad der var bedst i dag, det var at være på ski i Bláfjell, en halv times kørsel fra Reykjavík, jeg lånte Ammas gamle flyverdragt og solbriller - det var chickt!

Og så fik jeg lov til at køre noget af tiden (da vi var kommet lidt ud af byen)!!
I Island er det nemlig lovligt at "øvekøre" hvis man er over 16 tror jeg, så længe der sidder en bilist ved siden af én. Amma og Afi og min yngste fætter sad på bagsædet, og min onkel ved siden af.
Da jeg skulle parkere ved en lille skrænt, blev Amma ved med at sige "stop" og "pas på", men da jeg kom ud af bilen holdt jeg to meter fra skrænten.. Det er svært at bedømme med sådan en stor jeep.
Jeg var ret rolig synes jeg selv, bortset fra da der var en modkørende bil, samt en bag mig, og jeg skulle dreje i et meget buet sving, fordi både Afi og min onkel sagde at jeg skulle dreje skarpere. Det er nok nemmere når der kun er en, der vejleder. De andre var ret bekymrede, da jeg fik besked på at holde ind ved en sidevej, men jeg vidste ikke vi var nået til sidevejen før kort inden (misforstod det islandske), så de troede jeg ikke havde styr på det og var ved at køre ud i en lille flod, men intet skete, og jeg nåede ikke at blive urolig.. :)

Men det skal dog siges at bilen var med automatgear...

Nu står den på to dage mere med weekend! Målet er, at hjælpe lidt mere til, jeg har en tendens til at falde over et eller andet og så lige pludselig er der gået 1.5 time og Amma har allerede lavet mad. Så jeg står kun for opvask. Nu har jeg dog lovet at lave mad på tirsdag, når Amma har 79-års fødselsdag!

Jeg beklager at det blev så langt - I må læse det af flere omgange.
Næste gang skriver jeg om "en typisk islænding", jeg vil foretage mine observationer de næste par dage!
Mit opladerstik er desværre ikke kommet endnu, selvom min mor og pabbi sendte det i lørdags fra Danmark, så ingen billeder i denne omgang.
Skriv endelig, hvis I er nysgerrige og der er noget jeg ikke har uddybet nok (I doubt that...)

Mange hilsner med solbrændte kinder og ømme lår til jer i Danmark, Norge, Spanien, Mexico og hvor I ellers gemmer jer henne!
- Laura


fredag den 13. april 2012

Uge I - Buskort, blåmuslinger og La Bohème

To døgn er gået, siden jeg fløj ind over Island nærmere og nærmere det sorte sand og den bugtede kystlinje. Jeg satte fødderne på islandsk grund kl. 21 islandsk tid, det svarer til kl. 23 dansk tid, og da jeg var den første der fik sin kuffert, var jeg ude af de automatiske døre på 10 minutter. Der stod amma og afi heldigvis og ventede på mig. Vi kørte gennem landskabet fra Keflavik ind til Reykjavik hvor jeg fik varmet tungen op til at tale islandsk - der kræver en del mere mundaktivitet med rulle-r'er og mærkelige bløde d'er.
Jeg bor nu i en dejlig kælder med et stort værelse og skrivebord, eget bad og egen indgang, så det er bare som at have en lille lejlighed og så kunne gå op af trapperne og blive mødt med godt selskab, lækker mad og et flygel. (Jeg ville have sat et billede ind her af mit værelse, men mit kamera er gået ud og jeg har glemt min oplader i Danmark - Mor og Pabbi har fundet den og sender den i morgen - tak!)

I går spiste jeg frokost med amma på Perlan, der har Reykjaviks flotteste udsigt. 



Senere tog jeg i svømmehallen for at få rørt mig lidt og få varmen. På vejen hjem nåede jeg at fare vild, men nu har jeg anskaffet mig et kort på tourist-informationen, så det burde ikke kunne ske igen.. vi får se! 

I formiddags mødtes jeg med studievejlederen på Hagaskolan hvor jeg skal være hjælpelærer i dansk og engelsk. Et stort puslespil skulle gå op før jeg fik mit skema; jeg skal være på skolen mandag-onsdag, mandag fra 8.30-14.55, tirsdag fra 10.10-14.55 og onsdag fra 8.30-13.30, så det er nogle lange dage jeg får mig. Til gengæld har jeg fri torsdag og fredag og kan tage i sommerhus med Amma og Afi, tage et kursus med sprogskolen eller begynde til dans. Resten af dagen er gået med at kigge mig omkring i midtbyen, spise gulerod- og ingefærsuppe på The Laundromat Café, som også findes i København, og så har jeg fået skolen til at betale et månedskort til bussen, så jeg selv kan komme omkring, uden at skulle være afhængig af at kunne blive kørt. Det bliver dejligt, for jeg skal lige vænne mig til at skulle give besked om hvilke planer jeg har og hvornår jeg er hjemme osv. men det bliver hurtigt en vane. Tilgengæld er der altid nogen hjemme og Amma laver den bedste mad - i dag stod aftensmaden på pasta med friske blåmuslinger, hvidvin og hvidløg. Mums! Nå ja, så var der belgiske vafler med flødeskum til dessert. Hvis jeg ikke tager på mens jeg er her, er der noget galt med Amma :)

Foran mig venter en weekend med konfirmationer, masser af nye mennesker og så glæder jeg mig til at se La Bohème i morgen aften. Bare det at se salen bliver en oplevelse, og musikken er smuk selv hvis nu operaen er på italiensk med islandske undertekster og jeg ikke kan følge med!

Jeg håber at I har det godt og nyder weekenden. 
Bless bless
- Laura