mandag den 30. april 2012

Det bliver langsomt hverdag...


  • Når jeg ved hvornår jeg skal sætte min alarm for at være ude af døren kl. 07.46
  • Når jeg har fået en fast rute, jeg løber over græsplænen ned til busstoppestedet, fordi jeg ikke er ude af døren kl. 07.46
  • Når jeg skifter kaffen på lærerværelset
  • Når jeg snakker (!) med lærerne over frokosten uden at være bange for at de ikke forstår mig
  • Når eleverne spørger mig om hjælp i stedet for deres lærer
  • Når noget jeg har foreslået, bliver undervist i
  • Når jeg har nøgle til klasseværelserne (og toiletterne - det kan være et plus :D)
  • Når jeg ikke siger at det er dårligt vejr, bare fordi det støvregner og kun aller inderst inde er lidt misundelig på sommervejret i Danmark
  • Når jeg har set næsten alle de film, der går i biografen
  • Når jeg er lykkelig for at læse politiken i det Nordiske Hus
  • Når jeg skal i Harpan for anden gang - denne gang er det sangerinden Sigriður Thorlacius og Sigurður Guðmundsson (Sigrid og Sigurd), der akkompagneres af Symfoniorkesteret. Prøv at lyt til hendes stemme, hun er meget levende!
  • Når jeg kan bustiderne hjem fra midtbyen, hvilket dog ikke hjælper mig om aftenen, for der kører de ikke længere end til kl. 23.30, selvom isbutikkerne har åbent til kl. 02 om sommeren. Skørt land.
  • Når jeg har været her længe nok til at bemærke at græsset er blevet grønnere
  • Når jeg kan svare på et nyheds-spørgsmål i en tv-quiz
  • Når jeg kan mærke hvornår jeg bør gå ovenpå og hjælpe til med maden.. Det er vist nu..
Her er nogle billeder fra en tur jeg gik mig i går:
The good and the dark side
Find fuglen

Gås ved at lette

Kaninbjerget - læg mærke til gangene nederst


What Iceland is made of

Få smalle træer = skov

Hvor fører denne sti hen?

tirsdag den 24. april 2012

Et kort indlæg herfra - it's a promise...



... that I will try to keep

Jeg har været sløj siden lørdag, hvor jeg ellers havde en rigtig god dag sammen med min veninde fra Mozambique, som jeg ikke har set i virkelig lang tid. Vi faldt heldigvis i hak og nød det gode vejr og endte til sidst med at tage i biografen - så nu har jeg allerede været to gange i biografen på under to uger. Desværre viste det sig at det ikke koster 30 kr, som jeg naivt troede. Priserne er steget til 50 kr!! Så er de til gengæld på forkant med filmene. Det skulle man ikke tro, vel? Men der er en tæt forbindelse til USA, så jeg har fx set en film "21 Jump Street" (stammer fra en gammel serie med Johnny Depp, hvis I genkender titlen), der vist ikke er kommet til Danmark endnu.. Så det..

Så søndag gik hovedsagligt med at sove. Min farmor havde lavet god mad og min onkel og fætre kom til mad, i anledningen af hendes fødselsdag i dag, tirsdag, men min onkel var også lidt sløj, så de tog tidligt hjem. Mandag morgen havde jeg dog alligevel sat uret til kl. 7, stod op, smurte madpakke, spiste morgenmad og var på vej ned til bussen, da jeg kom i tanke om pakkesedlen - pakken fra min mor og far var nemlig kommet, med min kameraoplader i, så jeg løb tilbage efter den. Og så var bussen selvfølgelig til tiden den morgen, for første gang. Jeg tonsede efter bussen ned til et større stoppested, Mjóddin, men nåede ikke med min bus. Sikke en start på dagen.
Jeg fangede en anden bus, der kører en omvej, men nåede i skole til tiden. 

Der var vikar i de første to engelsk timer med mig, fordi nogle af lærerne er i Rumænien (de har forklaret mig hvorfor, men jeg forstår det ikke helt), men vikaren underviser kun i dansk og islandsk, så jeg styrede de to timer med 10. klasse, det var sjovt :) Bortset fra da jeg skulle dele stile ud og ikke kunne udtale deres navne og ikke var sikker på om det var piger eller drenge.. Jeg tænkte meget på da min mor var på en tyrkisk skole for nogle år siden og skulle lære børnenes navne.
Jeg blev i klasseværelset og læste i frikvarteret, da jeg allerede var lidt slap og ikke havde overskud til lærerværelset. Overraskende nok spurgte læreren i næste time, hvor jeg havde været, hun havde nemlig ledt efter mig på lærerværelset. Det betød mere end jeg troede på det tidspunkt, at der var nogen, der faktisk havde opdaget at jeg ikke var der. Men i løbet af timen blev jeg mindre og mindre engageret, og læreren lagde mærke til at jeg havde det skidt og jeg besluttede mig for at tage hjem. Jeg var glad for at det var hende jeg havde timer med, for hun er meget opmærksom og betænksom, og tog sig af at give besked til de andre lærere.
Mandag aften skulle jeg jo til kor for første gang, så jeg gik i gang med varm te, masser af vand, strepsiler, søvn og alle de kneb jeg kunne mod ondt i halsen, feber og migræne. Indtil dirigenten ringede og sagde at hun også var syg - prøven var udsat til onsdag. Det kunne ikke være bedre, jeg slappede straks af, og besluttede med Amma og Afi at melde mig syg i skole i dag tirsdag.
Så i nat sov jeg 11.5 time, og har sovet til middag, fejret Ammas fødselsdag med pandekager, og så besluttede jeg mig for alligevel at tage til dans, der begyndte i dag. Jeg har tilmeldt mig to gange om ugen indtil jeg skal hjem d. 23. En ting, der var sjov da jeg skulle registreres var hvor nemt det var. Laura Jónasdóttir - ingen problemer, jeg er vant til at skulle stave det. Hun skrev dog Lára, men det er jo det samme :) (a med á er au)

Så jeg var til 1 time og et kvarters moderne dans, med en lærer fra Norge (så det var på engelsk - skønt!), jeg er helt blå på knæene, albuerne og skuldrene, af at glide på gulvet og lave min "yndlings-øvelse" med at rulle baglæns over skulderen - jeg tænkte på dig A-S! Jeg var ikke særlig god, niveauet var højt - en af dem har lige søgt ind på "Icelandic Academy of Arts" på danselinien, og tempoet højt. Jeg måtte også holde en lille pause fordi jeg blev helt svimmel - jeg har jo ligget ned og sovet i 3 dage, og min balancenerve har det altid svært når jeg begynder at danse igen. MEN - jeg havde det virkelig sjovt, jeg svedte og grinte og slappede af! Der var ingen, der dømte mig, selvom jeg ikke var helt med på trinene og jeg fik snakket med nogle jævnaldrende. Ikke at jeg nødvendigvis skal se dem uden for dans, men det var bare så befriende. Jeg ville ikke have begyndt at tale med dem i Danmark, men her bliver jeg nødt til det, og det er så sundt for mig. Bare det ikke tager overhånd og de opfatter mig som en freak, men alle i Island, næsten, taler med alle. Kulturen er i hvert fald anderledes. Måske fordi det er et mindre samfund, så flere kender rent faktisk hinanden, på en eller anden måde, eller fordi de ikke er bange for at tale med fremmede? Jeg nyder i hvert fald godt af det!
Nu har jeg været i bad og skal lige have noget mad inden jeg skal i seng. 
I morgen er der kun undervisning fra 10.10-13.30 og så skal jeg til min første korprøve kl. 19.30. Hun er helt speciel dirigent, som jeg skrev om sidst, jeg glæder mig til at prøve at blive dirigeret af hende, det bliver skønt at synge, og så at møde nogle mennesker. Nu skal jeg ikke få for høje forventninger, men det er dejligt at have noget at se frem til. 

Selvfølgelig blev det længere end jeg havde tænkt mig. That's me, I guess. (Jeg tænker på islandsk, dansk og engelsk, det er virkelig svært at formulere sig.. det ved jeg ikke om man kan mærke?)

Til næste gang (næste gang med opladt kamera og så skal jeg nok lave den analyse af islændinge, nu har jeg opholdt mig mest indendøre siden sidst uden observationsmuligheder..)
Jeg tænker på jer alle sammen, men nyder at være omgivet af bjerge, tæt på havet, lære et andet sprog, være ubekymret og have sabbatår! Især når jeg er rask og solen skinner. I morgen bliver det regnvejr, men det gør ikke noget, jeg er glad i hele kroppen efter dans. 

Og så har jeg været kærester tre år med min kæreste efter kl. 00. Så kan man ikke være ked af det!

Laura


fredag den 20. april 2012

Den første tid

Så er det fredag, jeg har været her i mere end en uge, og MEGET er sket siden jeg skrev sidst. Det er derfor jeg ikke har fået skrevet. For jeg vidste at der var meget at fortælle.. Dumt.
Men jeg vil forsøge at gøre det kort(ere). For at gøre det overskueligt er det i overskrifter - så kan I springe det over I ikke gider læse!

Konfirmationer...

er helt anderledes her end i Danmark. De to jeg var til var nærmere "åbent hus" fra 3-6 med kage og kaffe, ingen taler, ingen sange, ingen bordplan - hvilket jeg havde håbet på, så blev jeg nødt til at møde nogle nye. Men i stedet sad jeg mellem min farfars søstre i 1.5 time. De er rigtig søde og det var rart at kende nogen, men de taler meget om deres børnebørn og om hvordan de spiller klaverkoncerter på stribe. Til den første konfirmation sad min farfars familie i den ene side af salen og resten af familien i den anden side. Ingen kontakt. Selv de folk som kender mine bedsteforældre var ikke meget for at hilse på mig, kiggede bare underligt på mig, indtil min farmor oplyste dem om hvem jeg er - så var de til gengæld meget hjertelige, med kys på kinden og det hele!

Om aftenen så vi La Bohème i Harpa, det nye koncerthus, og det var en uforglemmelig oplevelse. Afi havde flottet sig, så vi sad midt for på parkettet! Musikken var formidabel, kostumerne imponerende og kulisserne opfindsomme. Tiden gik hurtigt og pludselig var en 2.5 times forestilling slut, og jeg sad tilbage med lyst til at se det hele en gang til. Med det samme helst.

I kan forestille jer hvor lidt jeg havde lyst til at skulle til konfirmation dagen efter, med stort set de samme mennesker. Efter at have læst de danskbøger jeg skal arbejde med og spillet noget klaver tog vi afsted.
Her undlod jeg at sætte mig ved Afis søstre og heldigvis var værterne meget åbne, der var flere unge, og det blev holdt hjemme hos dem selv, hvilket gjorde det mere intimt og man følte sig mere velkommen. Konfirmanden sang "I'm Yours" med sin bror på ukulele og jeg mødte min frænka, der engang har passet mig. De siger frænka og frændi (kusine og fætter) om alle man er en smule i familie med, hende her er jeg så lidt nærmere, men alligevel er det forvirrende, når det er ens halv grandonkel.
Jeg blev sat af hos min onkel og Tante, Ölli (Örnólfur) og Sóley, da jeg var inviteret til mad. Jeg var i "heitan pot" - varm gryde, dvs. "jacuzzi", som de har på deres terasse, med mine fætre.
Det var dejligt at tale med dem og de havde lavet lækker mad! Min kusine kom hjem fra skøjteløb og hun hjalp mig med at finde et dansehold, som jeg nu har kontaktet. Det var bare mere afslappet end jeg havde haft det i 5 dage og de er meget opsatte på at hjælpe mig, så jeg har det godt mens jeg er her. Så alt i alt en markant bedre dag!

Så blev det mandag: 

SKOLETID! 

7.00: Alarmen ringer. Min første indskydelse er at stille uret til kl. 9, indtil jeg kommer i tanke om at jeg faktisk skal op.
7.48: Tager bussen fra stoppestedet, efter at have spist morgenmad og smurt madpakke.
8.03: Forventet ankomst til mit stoppested, men der er meget trafik.
8.11: Står af bussen
8:18: Ankomst til Hagaskoli, på studievejlederens kontor.
8.22: Stadig ingen mødt. Jeg tjekker mit skema og går selv ned for at finde det lokale jeg skal være i.
8.25: Eleverne er stimlet sammen foran klasselokalet, men ingen lærer.
8.27: Engelsklæreren Árni er kommet - Første indtryk: Ca. 35 år, mand, lavere end mig, men meget smilende, lidt distræt, uorganiseret, minder om min musiklærer fra gymnasiet (ikke kun en god ting).
Han overrasker mig ved at spørge om vi ikke skal gå op og hente en kop kaffe på lærerværelset. Jeg kommer til at spørge om jeg har misforstået hvornår timen begynder. Han bekræfter at den begynder kl. 8.30, og så går vi op på lærerværelset får kaffe og han printer noget ud til eleverne.
8.45: Eleverne er endelig blevet råbt op og har sat sig.
9.10: Pause - hvad de har nået inden? Det kan jeg ikke engang huske.
9.25: Svær lærebog, gennemgang af gloser.
9.50: Pause - op på lærerværelset. Lidt mærkeligt, fordi jeg ikke er blevet introduceret for særlig mange,  men Árni satte sig sammen med mig.
10.10: Lærerne sidder stadigvæk alle sammen på lærerværelset, selvom timen begynder.
10.12: Dansk med Guðrun - Første indtryk: Lidt ordinært tøj, smilende, organiseret, god ved børnene.
Vi gennemgik konfirmationer, da alle 8. klasser her lige er blevet konfirmeret. Jeg skal forberede sammenligning af DK og Islandsk konfirmation til i morgen.
11.40: Mad - en lang middagspause, fordi det ikke er alle, der har pause på samme tid, så jeg sad bare for mig selv og tegnede.
12.10: Fik lov at gå til islandsk for udlændinge og har nu fået adgang til øvelser på nettet - fedt!
13.35: Dansk i 10. klasse med Svava - Første indtryk: Gammel (+60, håber ikke at jeg støder nogen), mærkelig dansk udtale, forvirret, streng.
14.55: Fri!
Jeg faldt i søvn i bussen, men kom af det rigtige sted. Kom hjem og sov til kl. 18.30.

Dagen efter var også fra 8.30-14.55, en LANG dag, fordi de skulle lave projekter på computeren, hvor de ikke havde brug for hjælp. Tilgengæld var onsdag hurtigt overstået - kun fra 10.10 til 13.30, og der var der prøve i den ene klasse, skraldedag hvor de alle samler skrald i lokalområdet, der bagefter blev belønnet med pølser, og så nogle få dansktimer hvor jeg fremlagde og ellers var vi var ude at spille bold i et 15 ud af 90 minutter.

Derefter tog jeg i svømmehallen og svømmede i en time. Vandet man svømmer baner i er nemlig 28-30 grader varmt - lige noget for mig.
Bussen hjem, efter at have gået ned til Tjörnin, et område med vand, lige ved rådhuset, og fået mig en kop kaffe og så bare en stille og rolig aften hos Amma og Afi.

Sumardagurinn fyrsta

Årets første sommerdag, hvor alle får fri? Godt nok har vejret vejret godt siden jeg kom, med sol, men maks. 8-10 grader, og frost om natten, hvilket jeg kalder forår. Det skyldes den oldislandske kalender, hvor man siger at året faktisk begyndte den dag. Det var frost natten inden, og siges at være et tegn på en god sommer, når vinteren og sommeren sådan smelter sammen over en nat. Det satser jeg i hvert fald på.
Jeg fik fat på dirigenten fra Hamrahlið-koret, og hun inviterede mig til deres "vorvítamín"-koncert (forårsvitamin), på sumardagurinn fyrsta. Så Amma og jeg tog derhen og det var virkelig en god koncert med masser af forårssange, hvor publikum også skulle synge med. Senere i programmet fik den utrolig livsglade dirigent, þórgerður, de gamle korsangere, der var til stede til at komme op på scenen og synge med. De var henrykte!
Virkelig en vårvitamin. Amma mødte selvfølgelig nogen hun kendte, så jeg fik hilst på to der synger i koret. Jeg begynder på mandag, det bliver så dejligt at synge igen.
I dag savnede jeg lidt at være hjemme, fordi alle havde fri og jeg ville gerne kende nogen, jeg kunne nyde dagen med, men så ringede min onkel og tante og tog mig med i biografen og se "The Hunger Games" kl. 10. Den var en blanding af et PS3-spil, et realityprogram, hvor der hele tiden er nogen, der styrer slagets gang og man bliver overvåget over alt, og så var der lidt "Charlie og Chokoladefabrikken" over farverne, tøjet og håret. I skulle tage og se den! Måske tager jeg også i biografen lørdag, for Amma og Afi skal til middag hos Ammas stewardesse-veninder, og det koster ikke mere end 30 kr for en helaftensfilm!

Fridag fredag

I dag har jeg både støvsuget hele kælderen og ringet til Steinunn, min islandske veninde jeg kender fra Mozambique, vi skal mødes i morgen :)
Men hvad der var bedst i dag, det var at være på ski i Bláfjell, en halv times kørsel fra Reykjavík, jeg lånte Ammas gamle flyverdragt og solbriller - det var chickt!

Og så fik jeg lov til at køre noget af tiden (da vi var kommet lidt ud af byen)!!
I Island er det nemlig lovligt at "øvekøre" hvis man er over 16 tror jeg, så længe der sidder en bilist ved siden af én. Amma og Afi og min yngste fætter sad på bagsædet, og min onkel ved siden af.
Da jeg skulle parkere ved en lille skrænt, blev Amma ved med at sige "stop" og "pas på", men da jeg kom ud af bilen holdt jeg to meter fra skrænten.. Det er svært at bedømme med sådan en stor jeep.
Jeg var ret rolig synes jeg selv, bortset fra da der var en modkørende bil, samt en bag mig, og jeg skulle dreje i et meget buet sving, fordi både Afi og min onkel sagde at jeg skulle dreje skarpere. Det er nok nemmere når der kun er en, der vejleder. De andre var ret bekymrede, da jeg fik besked på at holde ind ved en sidevej, men jeg vidste ikke vi var nået til sidevejen før kort inden (misforstod det islandske), så de troede jeg ikke havde styr på det og var ved at køre ud i en lille flod, men intet skete, og jeg nåede ikke at blive urolig.. :)

Men det skal dog siges at bilen var med automatgear...

Nu står den på to dage mere med weekend! Målet er, at hjælpe lidt mere til, jeg har en tendens til at falde over et eller andet og så lige pludselig er der gået 1.5 time og Amma har allerede lavet mad. Så jeg står kun for opvask. Nu har jeg dog lovet at lave mad på tirsdag, når Amma har 79-års fødselsdag!

Jeg beklager at det blev så langt - I må læse det af flere omgange.
Næste gang skriver jeg om "en typisk islænding", jeg vil foretage mine observationer de næste par dage!
Mit opladerstik er desværre ikke kommet endnu, selvom min mor og pabbi sendte det i lørdags fra Danmark, så ingen billeder i denne omgang.
Skriv endelig, hvis I er nysgerrige og der er noget jeg ikke har uddybet nok (I doubt that...)

Mange hilsner med solbrændte kinder og ømme lår til jer i Danmark, Norge, Spanien, Mexico og hvor I ellers gemmer jer henne!
- Laura


fredag den 13. april 2012

Uge I - Buskort, blåmuslinger og La Bohème

To døgn er gået, siden jeg fløj ind over Island nærmere og nærmere det sorte sand og den bugtede kystlinje. Jeg satte fødderne på islandsk grund kl. 21 islandsk tid, det svarer til kl. 23 dansk tid, og da jeg var den første der fik sin kuffert, var jeg ude af de automatiske døre på 10 minutter. Der stod amma og afi heldigvis og ventede på mig. Vi kørte gennem landskabet fra Keflavik ind til Reykjavik hvor jeg fik varmet tungen op til at tale islandsk - der kræver en del mere mundaktivitet med rulle-r'er og mærkelige bløde d'er.
Jeg bor nu i en dejlig kælder med et stort værelse og skrivebord, eget bad og egen indgang, så det er bare som at have en lille lejlighed og så kunne gå op af trapperne og blive mødt med godt selskab, lækker mad og et flygel. (Jeg ville have sat et billede ind her af mit værelse, men mit kamera er gået ud og jeg har glemt min oplader i Danmark - Mor og Pabbi har fundet den og sender den i morgen - tak!)

I går spiste jeg frokost med amma på Perlan, der har Reykjaviks flotteste udsigt. 



Senere tog jeg i svømmehallen for at få rørt mig lidt og få varmen. På vejen hjem nåede jeg at fare vild, men nu har jeg anskaffet mig et kort på tourist-informationen, så det burde ikke kunne ske igen.. vi får se! 

I formiddags mødtes jeg med studievejlederen på Hagaskolan hvor jeg skal være hjælpelærer i dansk og engelsk. Et stort puslespil skulle gå op før jeg fik mit skema; jeg skal være på skolen mandag-onsdag, mandag fra 8.30-14.55, tirsdag fra 10.10-14.55 og onsdag fra 8.30-13.30, så det er nogle lange dage jeg får mig. Til gengæld har jeg fri torsdag og fredag og kan tage i sommerhus med Amma og Afi, tage et kursus med sprogskolen eller begynde til dans. Resten af dagen er gået med at kigge mig omkring i midtbyen, spise gulerod- og ingefærsuppe på The Laundromat Café, som også findes i København, og så har jeg fået skolen til at betale et månedskort til bussen, så jeg selv kan komme omkring, uden at skulle være afhængig af at kunne blive kørt. Det bliver dejligt, for jeg skal lige vænne mig til at skulle give besked om hvilke planer jeg har og hvornår jeg er hjemme osv. men det bliver hurtigt en vane. Tilgengæld er der altid nogen hjemme og Amma laver den bedste mad - i dag stod aftensmaden på pasta med friske blåmuslinger, hvidvin og hvidløg. Mums! Nå ja, så var der belgiske vafler med flødeskum til dessert. Hvis jeg ikke tager på mens jeg er her, er der noget galt med Amma :)

Foran mig venter en weekend med konfirmationer, masser af nye mennesker og så glæder jeg mig til at se La Bohème i morgen aften. Bare det at se salen bliver en oplevelse, og musikken er smuk selv hvis nu operaen er på italiensk med islandske undertekster og jeg ikke kan følge med!

Jeg håber at I har det godt og nyder weekenden. 
Bless bless
- Laura


onsdag den 11. april 2012

3-2-1-NU

Så er der afgang til Reykjavik! Min kuffert er tæt pakket, og humøret er højt. Jeg glæder mig til de første 4 dage - jeg skal ud på skolen hvor jeg skal være hjælpelærer, jeg skal med min amma og afi til to konfirmationer (hvor jeg ikke kender halvdelen) og jeg skal ind og se La Boheme i det nye koncerthus Harpan. Så man må sige at jeg bliver kastet ud i det islandske fra begyndelsen, jeg skal nok rapportere om hvordan det går med det.

Nu skal jeg først lige lukke kufferten, i lufthavnen, sige farvel og så flyve i 3 timer og 10 minutter og så bliver jeg forhåbentlig hentet af min farmor og farfar.

Mine mål for denne lille uge er at finde et dansehold, et sprogkursus, begynde på skolen og så har jeg lige fået lov til at være med i mit fars gamle gymnasie/universitetskor "Hamrahlidarkorinn", der skal jeg bare tage kontakt til dirigenten.

Jeg glæder mig og jeg har sommerfugle i maven, men jeg kommer til at savne jer alle sammen. Pas på jer selv til vi ses igen.
- Laura

fredag den 6. april 2012

Nedtælling

Pakkelisten er skrevet, budgettet er lagt og to-do-listen bliver forhåbentlig kun kortere.
5 dage til afgang.
Jeg glæder mig!
- Laura